Morten Brunbjergs Blog

Jeg ved godt at dårligt nyt er sjovest at læse. Men jeg har ikke noget dårligt nyt. Beklager.

Siden jeg sidst skrev om at skrive kan jeg tilføje endnu et computerspil til mit CV. Nemlig Hitman Absolution. Hvis du kender mig bare en smule har du nok ikke fået fred for mit evindelig pral over at jeg er medforfatter på en stor AAA titel. Det bliver ikke større i Danmark. Jeg har nu tre projekter jeg arbejder på i mit firma Level12.

Lige nu tæller mine aktive projekter Hitman absolution for IO Interactive, Siblings for Oakhill Games og Shrine for Space Time Foam.

Jeg har hermed også den personlige glæde at oplyse om at jeg nu har levet af at være forfatter i 10 måneder, og første halvår af 2012 ser ud til at blive helt fantastisk for mig.

Se, jeg sagde det jo. Intet dårligt nyt! Tak fordi du læste med alligevel.

En gymnasieklasse blev bedt om at skrive en novelle med så få ord som muligt. Historien skulle indeholde disse tre temaer:

1. Religion
2. Sex
3. Mysterie

Herunder kan du læse novellen der fik 12.

Gud! Jeg er gravid. Gad vide hvem der gjorde det?

Plothuller er altid irriterende. Hvis publikum opdager dem føler de sig snydt, eller talt ned til. Nogle endda fornærmede over at forfatteren anser dem for at være så dumme at de ikke kan gennemskue et åbenlyst plothul.

Jeg lavede denne video i dag som et eksempel på et plothul.

Man kan naturligvis argumentere for at sultanen er kommet til at indse at loven skal laves om som følge af det han har oplevet i historien, men faktum er at hvis han virkelig var bekymret for sin datters fremtid, og presset for at finde hende en mand inden end bestemt dag, så har han hele tiden haft muligheden for at lave det om hvis han ville.

Hvis det var mig der var Aladdin eller Jasmin ville jeg være noget mopset over at jeg næsten var død flere gange bare for at overholde en lov som kan laves om med et trylleslag.

Kongen over alle plothuller er filmen Armageddon. Hvilke plothuller der findes i den film kan du læse mere om her.

Det er længe siden. Jeg skriver ikke ofte her lige nu fordi jeg har travlt. Mit forfatterfirma Level12 går godt. Jeg er lige nu i gang med to store projekter. Jeg skriver PressPlays‘s kommende PS3 spil og DFI har lige givet støtte til et spilprojekt som jeg er forfatter på, som hedder Siblings af det nystartede firma Oakhill Games.

Desuden starter jeg et andet spilprojekt med Space Time Foam til næste år som jeg glæder mig meget til. Jeg har også fornøjelsen af at kigge over skulderen, som historiekonsulent er det vel, på Thomas Brigsted som har spurgt om han må omskrive et teaterstykke jeg skrev for 3 år siden og ikke har haft tid til at gøre noget ved siden. Det er interessant at se sin historie i hænderne på en anden forfatter og faktisk bliver det mere og mere hans historie og mindre min – han gør det fantastisk.

Der ud over har jeg jo også en roman i gang og to store historier i støbeskeen når der engang bliver tid. Alt i alt er jeg begejstret for min nye karierre som forfatter og glæder mig til at få endnu flere projekter under vingerne i Level12.

Level12.dk er redesignet med et Space Invaders design til ære for alle os nørder. :)

Det er gået op for mig at jeg altid har samme mål når jeg går i gang med et skriveprojekt. Uanset om det er en novelle, et computerspil, et manuskript eller en roman: Jeg vil gøre publikum bevægede.

Mine ideer til større projekter starter ofte med en scene der har rørt mig. Jeg er glad for at lysten til den mission ser ud til at komme dybt indefra siden den altid er tilstede. Jeg tror at jeg for andre ønsker at genskabe den følelse jeg selv har når gode historier kulminerer. Det gør de når historien spejler mit liv på en facon som rammer i brystet.

Hvorfor er det så fantastisk at blive bevæget? Det ændrer noget i os. De to mest brugte synonymer for den følelse er netop rørt og bevæget. Eller på engelsk moved eller touched. Jeg tror det flytter noget i os. Og det er hele formålet med at fortælle historier.

Hvis du vil hjælpe mig med min mission kan du overveje at synes om mit forfatterfirmas side på Facebook. Tak fordi du læste med selvom du nok ikke ligefrem blev rørt.

Et interessant læseprojekt er startet på Fredericia Bibliotek.

Børnene fik meget mere selvtillid og havde en meget større glæde ved at læse for hunde end for mennesker. Ifølge analysen kan det hænge sammen med, at hundene ikke stopper barnet og irettesætter dem, som de ofte oplever, når de læser højt for voksne.

Mere her.

I årtier, måske mere, har toiletpapirkrigen raset. Du er en del af den. Skal toiletpapiret hænge med papirflappen ud eller ind mod væggen?

Der er naturligvis ingen tvivl i spørgsmålet, så hele krigen er spild af liv. Toiletpapiret skal hænge med papirflappen ud! Hvorfor? spørger dem der er flap-ind tilhængere.

Der er to årsager.

1. Fordi at det er lettere at få fat i toiletpapiret når papirflappen hænger ud og ikke lægger sig tæt op ad væggen.

2. Fordi det er mere hygiejnisk når folk ikke skal gnide deres lortehænder op ad det samme stykke væg gang på gang!

Diskussionen overstået! Lad os komme videre.

Det er gået op for mig at den mail-form som har været under “kontakt” punktet øverst på bloggen har været i stykker længe. Det beklager jeg meget! Jeg kan se at et par stykker har sendt mig en mail – senest i dag. De er ikke nået frem. Jeg vil meget gerne høre hvad I har på hjertet – send endelig igen på mail(snabel-a)mortenbrunbjerg.dk.

Min engelske sci.fi novelle “The Organism on Maneo” er blevet anmeldt hos SFBooks.com. Her er ordene:

The Organism on Maneo by Morten Brunbjerg
Here we have humanities first contact with an alien organism, not by landing on other planets or little grey men visiting earth but by the discovery of a capsule containing a hibernating creature that could have been sleeping for thousands of years. For such a short tale, this story has an incredible power about it, a sense of wonder that the classic science fiction stories were so good at evoking, along with an idea that was used in the recent award winning novel The Dervish House.

Novellen er efterhånden gammel og skrevet år før den roman han nævner til sidst som jeg desværre ikke har læst.