Så har jeg endelig fået startet på min nye novelle. Omhandlende udødelighed. (Som først skrevet 14. april 2003) Jeg talte med en af Serum Instituttets celleeksperter, Prof. Bent Faber Vestergaard, der iøvrigt også er instituttets SARS ekspert. Han mente at jeg ikke var gået helt galt i byen når jeg talte om HeLa-celler, men kom med en bedre ide: De såkaldte multipotente stamceller er snarere vejen frem for den der vil være udødelig. Multipotente stamceller har nemlig den evne af de kan efterligne andre celler. Sprøjtes de f.eks. ind i en lever, så ser de på nabocellen – der jo er en levercelle – og laver dermed sig selv om til en levercelle. Tilføjet lidt sci-fi ville man via en indsprøjtning af disse celler, kunne leve evigt, da de jo kan erstatte alle former for celler i kroppen – inkl. hjerneceller! Og grunden til at vi ældes er (bl.a.) at vores celler mister evnen til at dele sig og skabe nye celler med alderen. Alle celler har en grænse for hvor mange gange de kan dele sig. (Undtagen enkelte “arter” som f.eks. HeLa-celler)

Alt denne teori kommer nu ikke til at fylde meget i novellen, det bliver mest iagttagelser om begrebet evigt liv krydret med et spændingsmoment af en art som jeg ikke har helt færdigudtænkt endnu. (Det er sjældent at jeg starter på noget uden at have en detaljeret synopsis først, men i dette tilfælde har jeg kastet mig ud i det. Vi får at se hvor det ender… ak ja.

Sad i toget i går og læste om SARS. Det slog mig, at det nok bliver fuldstændig umuligt at isolere mennesker med SARS og udrydde sygdommen på den måde; alle vil altid søge væk fra en syg by. Bejing’s banegård er fyldt med tusindvis af mennesker på vej i alle retninger, den eneste chance for at udrydde sygdommen er – som jeg ser det – at finde en kur. Problemet er at virussen tilsyneladende muterer så hurtigt, at det er umuligt at finde fællestræk at basere en vaccine på. Og skulle man finde en kur, vil der gå mindst 2 år før den er igennem alle sikkerhedschek.

Så tænkte jeg… bare for tankens skyld… hvad nu hvis man oprettede et kick-ass website hvor man inviterede alle til at komme med deres ideer til en kur – selv de mest tåbelige. Bag websitet skulle sidde en masse mennesker og sortere ideerne (Ja det vil tage mange resourcer) og forwarde dem til SARS dedikerede forskere. Hvis al denne teori virkelig kunne sættes igang og folk ville bruge det website, så er jeg faktisk overbevist om, at menneskeligheden kunne bekæmpe stort set alle problemer.
.
Kald det en romantisk, idealistisk og yderst naiv ide – for det er det – men jeg synes tanken er interessant.

I dag har jeg så ikke lavet noget som helst. Jeg har holdt fri, skilt min computer ad og gjort den ren – ret tiltrængt! Jeg glæder mig til væskekøling bliver lettere at installere og billigere så man kan blive fri for store ventilatorer der suger og puster støv rundt; desuden vil det også betyde lydløse computere. Stilhed til mine ører når jeg skal skrive – tak!

Jeg er ved at læse Kongens Fald af Johannes V. Jensen. Den er skrevet i et ældre dansk hvilket giver nogle sjove sætninger der forståes anderledes i dag – som f.eks. disse:

(…) Anders Graas Hest blev syg og kunde ikke leve – derhjemme på Egnen. Anders Graa undte sig selv at aflive den, han skød den med en Armbrøstbolt i Stjærnen.

og:

Næste dag var Hæren borte, Kong Hans med sine Mænd, Landsknægte og Bønder, Faner og Sporer, Bøsser og Madposer, alt var fejet ud af byen.

Senere og endnu stivere… Raqsmus mener at vi skal spørge verden om…:

1. Er der en regel om at evnesvage mennesker SKAL have evnesvagt tøj på? Altså… er der nogen grund til, at en evnesvag der går midt på Strøget, bærer en termoheldragt, som ligner en flyverdragt til voksne, når det er 19C varme?

2. Kasper vil gerne vide hvorfor det hedder opvask…. hvorfor ikke nedvask, henvask, udvask eller afvask?

3. Pold vil gerne vide hvor mange måder man kan stave Shawama (Sharwarma, Sharwama, Shoama, Svalme []Slang])?

Jeg sidder hos Kasper, det er hans fødselsdag… 26 år – jeg er halvstiv. Jeg har aldrig rigtig skrevet mens jeg har været beruset – sæt nu at jeg skrev helt fantastisk godt, så ville jeg blive nødt til at tilbringe resten af min karriere i fordrukkenhedens slør. Det er der naturligvis også mange forfattere der gør… konklutionen på dette lader jeg stå hen i uvished – hvilket er hvad alle lærde gør for at redde æren når de ikke selv har et svar. Er jeg lærd? Nå… fuck det… SKÅL og tillykke Kasper!

Jeg kom desværre ikke ud og besøge Serum Instituttet i går – alle der vidste noget om sagen var på påskeferie. Jeg har sendt en mail som går rundt derude, nu må jeg se om der kommer noget svar. I dag er det så dronningens fødselsdag, hvilket betyder at tusindvis af danskere vil samle sig på en plads og vinke med flag til en ældre dame der tilsyneladende repræsenterer alt der er dansk, og det er jo meget sødt. Hurra for det. Jeg vil nu hellere bruge min dag i Københavnske boghandlere og cafeer, og det gør jeg også så snart jeg er færdig med at undervise, hvilket sker 11:30. Alt dette er skrevet i pausen på et Excel kursus.

Det er tid til en ny novelle. Jeg har allerede kastet mig over researchen, brugte et par timer på det i morges. Tema: Udødelighed. Måske ikke pokkers originalt, men det kan det jo blive hvis jeg skriver godt nok.

Hvis en forsker skaber evigt liv til sig selv, vil det muligvis indebærer HeLa-celler, som er kræftceller der kan dele sig uendeligt uden at ældes. HeLa-celler bruges i dag til forskning over hele verden, og det er stadig celler fra 1951 der deler sig. Man siger de ikke har nogen Hayflick grænse. Ville det ikke være ironisk hvis kræft, sygdommen der slår så mange ihjel, kunne hjælpe os til evigt liv?

Jeg skal sandsynligvis ud på Statens Serum Institut i morgen og tale med en Bent Faber, som ved en masse om celler. Forhåbetlig bliver det interessant.

Novellen vil sådan set ikke blive særlig teoretisk – jeg vil bare have styr på baggrunden – men mere koncentrere sig om det menneskelige aspekt om, hvad evigt liv egentlig vil sige. Betyder det ikke, at vi kunne udsætte alt til imorgen – vi har jo en evighed til det… Kunne vi så ikke lige så godt være døde?

Så skete det. Jeg har lagt ultimativt sidste hånd på “Clark Stantons minde”, min horrornovelle. De største ændringer i sidste udkast blev at ændre Sørens navn til Simon. Som Thomas nævnte, så passer et dansk “søren” ikke sammen med Mark, Clark, John og Stanton. Godt set Thomas.

For kreativt input må jeg naturligvis takke Rosa, Thomas og Brian… og også Rasmus fordi han kunne lide den som den var.

Det er fredag aften, og jeg sidder ved min computer. Godt jeg er 25 år! havde jeg været 19 ville det have været deprimerende.

Jeg har talt med Rasmus, som også overvejer at begynde og blogge, om hvilket sprog man skal skrive på. Rasmus er i tvivl, han ved ikke om han skal skrive på dansk eller på engelsk. Brian skriver på engelsk, men så vidt jeg kan se, er alle de personer der kommenterer hans blog danskere. De skriver bare alle sammen til hinanden på engelsk :) Det finder jeg finder en anelse morsomt, men kan alligevel godt se fordelene ved at skrive engelsk.

Jeg har besluttet mig til at skrive på dansk. Først og fremmest fordi jeg bedst kan formulere mig på dansk, men også fordi denne blog egentlig mest er for min egen skyld.