Udødelig novelle
Det er tid til en ny novelle. Jeg har allerede kastet mig over researchen, brugte et par timer på det i morges. Tema: Udødelighed. Måske ikke pokkers originalt, men det kan det jo blive hvis jeg skriver godt nok.
Hvis en forsker skaber evigt liv til sig selv, vil det muligvis indebærer HeLa-celler, som er kræftceller der kan dele sig uendeligt uden at ældes. HeLa-celler bruges i dag til forskning over hele verden, og det er stadig celler fra 1951 der deler sig. Man siger de ikke har nogen Hayflick grænse. Ville det ikke være ironisk hvis kræft, sygdommen der slår så mange ihjel, kunne hjælpe os til evigt liv?
Jeg skal sandsynligvis ud på Statens Serum Institut i morgen og tale med en Bent Faber, som ved en masse om celler. Forhåbetlig bliver det interessant.
Novellen vil sådan set ikke blive særlig teoretisk – jeg vil bare have styr på baggrunden – men mere koncentrere sig om det menneskelige aspekt om, hvad evigt liv egentlig vil sige. Betyder det ikke, at vi kunne udsætte alt til imorgen – vi har jo en evighed til det… Kunne vi så ikke lige så godt være døde?
