Bifald i biografen
Premierebiletter bliver mere og mere eftertragtede. Det bliver anset (også af mig selv) for at være noget specielt at deltage i en premiere på en storfilm. Der bliver skabt en masse fuzz ud af midnatspremierer på film som f.eks. Lord of the Rings, The Matrix, Harry Potter, StarWars og det næste to største premiehits tror jeg bliver StarWars III og Indiana Jones IV. Begge skulle efter planen være i biograferne i 2005.
Jeg hører en masse mennesker sige, at det er komplet til grin at klappe af en film. Skuespillerne kan ikke høre dig, det er ikke et teaterstykke, larmer og forstyrrer filmen.
Personligt synes jeg det er fedt! Men stemingen skal være den rigtige, og det er den oftest kun ved nattepremierer, for der er alle nørderne, dem der virkelig er fans af filmuniverset. Og nej, jeg ved godt at skuespillerne ikke kan høre mig, men det kan resten af biografen, som alle er fans af lige netop StarWars, The Matrix eller hvad du nu er inde og se, og det giver en sammenhørighedsfornemmelse. Jeg klapper ikke FOR personerne på lærredet, men SAMMEN med resten af biografen.
Som sagt skal stemningen være den rette. Det er død irriterende når folk mangler situationsfornemmelse og kejtet giver sig til at klappe i en sal fyldt med almindelige biografgængere, der ikke nødvendigvis er store fans af netop den film. Det er pinligt og generende. Men går man ind til en premiere i dag, så må man forventet at der kan blive hujet og klappet. Hvis man ikke kan snuppe det, så vent en ugestid med at se filmen.
