3000 år gammel mand

Gammel ægypter

Billedet viser en 3000 årig ægyptisk mand. Han døde som 45 årig uden andre tegn på sygdom end dårlig tandhygiejne. Hans ansigt er rekonstrueret via 3D scanning uden overhovedet at åbne mumiens bandager.

Det mest utrolige ved dette billede synes jeg ikke er teknologien bag, men snarere hvor meget han ligner klicheen på en gammel ægypter. Han ligner fuldstændig noget taget ud af en godt castet film, og sådan som jeg selv ville forestille mig en mægtig mand fra Ægypten – bortset fra ørerne, og måske vorten i tindingen.

Når det er sagt, så er teknologien bag nu også fed nok. Den eneste måde de kunne have fået de samme oplysninger uden 3D scanningen, ville have været ved at åbne mumiens bandager, og dermed sandsynligvis ødelægge det balsamerede lig. Det er ikke en 3D model vi ser, men en fysisk skulptur, sprøjtet ud i plastic direkte fra computeren.

Hvis han stod op af sin grav – det gør mumier jo – så gad jeg nok vide, hvordan jeg kunne forklare ham, at der bliver blogget om ham, og at hans ansigt iøvrigt er spøjtet ud til en plasticmodel primært via matematiske beregninger.