Star Wars kid

The Star Wars Kid er en stakkels tyk 15 årig knægt, der optog sig selv nørde rundt med et kosteskaft som lyssværd og uden nogen som helst form for elegance og koordination. Det har vi vel alle gjort på et tidspunkt i vores liv men vi har ikke optaget os selv på video. Vi har heller ikke haft en ondskabsfuld ven, der har lagt videoen online.

I løbet af ganske kort tid, var videoen spredt, og hele verden kunne le deres hals til blods over den kiksede, tykke Jedi med kosteskaftet. Snart dukkede en version op, med rigtige lyd- og lyssværdeffekter. Rigtig mange meget dygtige mennesker må have brugt uanede mængder af tid på at klippe the Star Wars Kid ind i et hav af forskellige filmtrailere, som Matrix, Braveheart, Hulk og Ringenes Herre.

Jeg har fundet et link, der indeholder alle filmene med The Star Wars Kid. Se dem alle her. May the force be with you… you’re gonna need it boy!