Ekstrimisme skaber ekstrimisme

Jeg gider sjældent skrive om politik, for jeg er ikke god til det, men et læserbrev fra Metro d. 13. maj, gjorde mig opmærksom på noget klogt. Ekstremisme skaber ekstremisme.

Når Dansk Folkeparti fører åben krig mod ”islamister” så går nogle muslimer i forsvarsposition. Det er da klart. Ganske som mange danskere gør, når ekstremistiske muslimer udtaler sig stødende om det danske samfund. Det er fokus på det negative igen og igen, og det tvinger mange, uanset religion, langt tilbage i deres hjemlejr til de ekstremistiske holdninger.

Som læserbrevet også slutter, er det vigtigt, at begge parter holder hovedet koldt, bevarer overblikket og mødes et sted på midten – ellers kommer vi aldrig til at leve sammen i fred. De ekstremistiske muslimer må indse, at de må give sig for at tilpasse sig det danske samfund, og æresdrab og andre kreativite ting ikke er en mulighed her. Muslimskfjendske mennesker kan lige så godt indse, at de ikke får nedlagt den muslimske trosretning eller fjernet alle muslimer fra Danmark, smidt dem på en øde ø, skudt dem eller hvad ellers det nu er for nogle kreative forslag, der gives til dagligt.

Det nytter ikke at komme med bemærkninger om, at det er umuligt som muslim at tilpasse sig det danske samfund. Det nytter heller ikke, at komme med kommentarer om, at det er umuligt at smide noget som helst fornuft ind i muslimerne. Det er ikke en brik konstruktivt!

Jeg har ikke løsningerne, og dermed sandsynligvis ikke et hak bedre, men jeg er pisse træt af at læse blogs, der heller ikke har dem, men alligevel kritiserer blindt til højre og venstre.