Ekstrimisme skaber ekstrimisme
Jeg gider sjældent skrive om politik, for jeg er ikke god til det, men et læserbrev fra Metro d. 13. maj, gjorde mig opmærksom på noget klogt. Ekstremisme skaber ekstremisme.
Når Dansk Folkeparti fører åben krig mod â€islamister†så går nogle muslimer i forsvarsposition. Det er da klart. Ganske som mange danskere gør, når ekstremistiske muslimer udtaler sig stødende om det danske samfund. Det er fokus på det negative igen og igen, og det tvinger mange, uanset religion, langt tilbage i deres hjemlejr til de ekstremistiske holdninger.
Som læserbrevet også slutter, er det vigtigt, at begge parter holder hovedet koldt, bevarer overblikket og mødes et sted på midten – ellers kommer vi aldrig til at leve sammen i fred. De ekstremistiske muslimer må indse, at de må give sig for at tilpasse sig det danske samfund, og æresdrab og andre kreativite ting ikke er en mulighed her. Muslimskfjendske mennesker kan lige så godt indse, at de ikke får nedlagt den muslimske trosretning eller fjernet alle muslimer fra Danmark, smidt dem på en øde ø, skudt dem eller hvad ellers det nu er for nogle kreative forslag, der gives til dagligt.
Det nytter ikke at komme med bemærkninger om, at det er umuligt som muslim at tilpasse sig det danske samfund. Det nytter heller ikke, at komme med kommentarer om, at det er umuligt at smide noget som helst fornuft ind i muslimerne. Det er ikke en brik konstruktivt!
Jeg har ikke løsningerne, og dermed sandsynligvis ikke et hak bedre, men jeg er pisse træt af at læse blogs, der heller ikke har dem, men alligevel kritiserer blindt til højre og venstre.
Skal det forstaas saadan at man ikke maa kritisere, med mindre man har et loesningsforslag til det man kritiserer?
Jeg er fuldstændig enig med dig. Modsat hadske angreb to parter imellem, er en åben dialog et kontruktivt forsøg på at løse problemerne. Sådan er det på det personlige plan, og sådan er det på det politiske. Ganske enkelt – og uhyre svært.
Ja, man burde se positivt på tingene. Vi kan lære meget af hinanden fremfor at hade hinanden. Jeg har det godt med at være “fri” for at tilhøre en religion, men har ingen problemer med at forstå folk, der er troende.
Det er altid så let at kritisere hinanden. Det er straks sværere at rose hinanden og tro på hinanden. Heldigvis bliver det bedre og bedre for hver generation, synes jeg.
Brian – Nej.
Men folk der konstant kritiserer uden at se noget positivt og uden at tænke over løsninger, burde holde deres kæft efter min mening. Kritik er godt – også negativ kritik, men kun negativ kritik skader mere end det gavner.
Det er jeg grundlaeggende enig i, men paa den anden side bliver jeg irriteret naar folk proever at traekke noget positivt ud af en situation som er helt enormt negativ. Det bliver malplaceret og irriterende.
Nogle gange skal noget lort bare have lov til at vaere noget lort, uden at der er en eller anden emsig idiot der staar og insisterer “jaaaa, men det kunne da vaere vaerre! Vi har stadig vores helbred”.
At fable om sit helbred, fordi det er positivt, midt i en diskussion om f.eks. politik, er jo heller ikke særlig relevant, det ville også generer mig. Lad os her frasorterer ideen at bringe irrelevant information af den art ind i en saglig diskussion.
Du skriver at du bliver irriteret når folk prøver at trække noget positivt ud af en situation som er helt utroligt negativ. Det kunne jo være, at der fandtes andre meninger om emnet, positive meninger, selvom du synes situationen er helt utrolig negativ. På mig lyder det som om, at det der generer dig, er når folk trækker noget positivt ud af en situation, som du synes er negativ. :)
Når det er sagt, så er det da altid sjovt at blive enig om, at et eller andet er noget lort. :) Men det eneste man bliver enige om på den måde, er jo bare: “Det er også for dårligt”. Det kan være sjovt, men løsninger kommer der ikke ligefrem ud af det.