Sputnik min elskede
Tiden må være kommet til, at jeg endelig anmelder en bog her på siden. Jeg har netop læst Sputnik min elskede, af den japanske forfatter Haruki Murakami.
Da jeg ikke selv er interesseret i at læse anmeldelser, der plaprer løs om handlingen uden hensyn til, at jeg måske har lyst til at blive overrasket når jeg læser bogen, vil jeg fortælle meget lidt om handlingen. Det jeg har valgt at sige om den, er her:
Toogtyve årige Sumire er romantiker, hun skriver i håb om at blive forfatter. Men for at skrive den gode roman, må hun have mere livserfaring, mere lidelse og frem for alt opleve kærlighed og begær, nogle følelser som hun bekymrer sig over, om hun overhovedet kan føle. Fortælleren af historien har et godt øje til hende, som han måske eller måske ikke får noget ud af, alt i mens Sumire begiver sig ud på en inspirationsrejse både i krop og sind.
Sproget er friskt og skarpt, og en fornøjelse at læse; det glider ikke bare let ned, men også let ind, og det er netop bogens største styrke… læst med mine øjne i hvert fald. Men hvordan vi end vender og drejer det hele, så er det en kærlighedshistorie, tag ikke fejl af det, men der er et gran af Stephen King i det hele, tro det eller ej. Dog synes jeg bogen hen mod slutningen skrider lidt væk fra en ellers klar sti, og jeg fandt frem til, at jeg egentlig var mere underholdt af personerne, det klare sprog og de fantasifulde beskrivelser, end selve handlingen. Du tænker måske, at det er et dårligt tegn, men faktisk er det en nydelse, når personerne er så levende og farverige som her.
Jeg har valgt at bringe en del af det første afsnit i bogen, som uden problemer kan læses uden at noget af handlingen ødelægges. Kan du lide dette uddrag, vil du sandsynligvis kunne lide hele bogen.
Det var forår, og Sumire var toogtyve år gammel, da hun forelskede sig for første gang i sit liv. Det var en forelskelse, der var lige så heftig som en tornado i fuld fart hen over en enorm slette, hvor den vælter alt på sin vej, flår det i stumper og stykker og hvirvler det op i luften for siden at tilintetgøre det totalt. Ikke et sekund mister den sin intensitet, men farer videre ud over havet, lægger nådesløst Ankor Wat øde, sætter ild i den indiske jungle med dens allersidste tigre, forvandler sig til en persisk sandstorm og begraver en eksotisk borgby i et hav af sand. I sandhed en monumental forelskelse.
Hvis du kunne lide den stil, så kom i gang!
Jeg er i gang med at læse ‘trækopfuglens krønike’, som er om muligt mere fantastisk end ‘sputnik’. Kan også klart anbefales, selvom dens størrelse måske skræmmer lidt: 640 sider med psykologiske vildfarelser og sære begivenheder. Jeg læste Sputnik for fire måneder siden og blev helt vild med den, hvorefter man kan få smidt ‘Trækopfuglen’ smidt i nakken af Arnold Busck for 168 kr. – det er ligegodt pengene værd.
Jeg har aldrig læst Stephen King, så min klare referenceramme er Paul Auster, som Murakami minder ufattelig meget om – bare på japansk! :-)
Stephen King referencen var mere pga. hans hang til mystik. :)
ok, så er du tilgivet :-)
En kærlighedshistorie. Det er nok ikke lige mig!
Det er heldig at vi har disse betegnelser for genre, så vi hurtigt kan sortere i markedets mega mængde af bøger, film m.m. Jeg tænker at sådan kunne man måske også bruge sin blogtitel til at markere om der er tale om dagbog, nyhedskritik, forskerblog osv. Og jeg tror ikke at jeg ville vende tilbage til en “kærlighedsblog” ligesåvel som alt for meget kærlighed af den romantiske slags ikke er det jeg har “liggende på natbordet”, som man siger.
Men en Steven King ting, det er Ok. Opfordring herfra til at skrive flere anmeldelser/omtaler af hans bøger, hvis du kender hans forfatterskab godt. De fleste af os kender nok bedre de film der er lavet efter hans gysende og grumme historier!
Forresten, hvilken slags musik ville være bedst til at beskrive “Sputnik min elskede” med, hvis historien skulle sættes i musik?
Mic – Jeg tror vi går glip af meget ved den slags etiketter. Altså hvis jeg nu f.eks. havde skrevet, at det var en lesbisk kærlighedshistorie, så havde du nok ikke sorteret den fra. :)
Ang. musik, så er det umuligt at finde noget der rammer. Måske noget virkelig velproduceret ambient underlagt klassiske instrumenter. Don’t know. :)
Spørgsmålet er om det er en af de fortællinger man ikke ville lægge ret meget musik under, og så i stedet bruge stilheden og omgivelsernes lyde som musik – men det må jeg selv se at finde ud af. Hvad så med de der Steven King bøger, kender du noget til dem?
mic har faktisk fat i noget med sit spørgsmål om ‘hvis sputnik var et stykke musik’… Det fede ved Murakami (set ud fra en musikstuderendes synspunkt) er hans brug af vestlig populærmusik. Jeg kan ikke huske om han bruger musik eksplicit i hans tekst i Sputnik, men man ville ikke kunne forestille sig ‘Trækopfuglen’ uden musik. Den starter f. eks.:
‘Telefonen ringede, mens jeg var ved at koge spaghetti ude i køkkenet. Jeg havde stillet ind på FM og fløjtede med på ouverturen til Rossini’s ‘Den tyvagtige skade’, den perfekte musik at koge pasta til.’
Musikken i Trækopfuglens krønike er noget af det, der driver handlingen fremad og perspektivere historien. Murakami har en fantastisk evne til at male lydlandskaber gennem ord. Jeg vil nok lige vende et forslag til musik i mit hoved før jeg kaster noget ud.
Jeg har læst en del King. Primært fordi jeg elsker spøgelseshistorier og mystik, som han jo er ekspert i. Nogen fantastisk sproglig artist er han ikke, men han skriver nogle fede historier, og der er noget for enhver smag. Hans bog om at skrive er i øvrigt også fantastisk.
Den sidste King bog jeg læste var Som en ond drøm – Dream catcher, en historie om aliens. :)
Det lyder som en fesen tøsebog du har haft gang i der.
Yeah! Well I am rubber, you are glue.
Hej Morten
Da det lader til at du ligesom mig er interesseret i mystik, skulle du ta og kigge på dette her link, som jeg tilfældigt er faldet over. Det er s’gu ret uhyggeligt, hvis det er rigtigt. Jeg er spændt på hvordan historien udvikler sig.
Take care
John
hov, jeg glemte at sende linket
http://www.oriuagorsbog.dk
- der er vist også noget om den på youtube og en anden engelsk site….
Øh, naturligvis er det ikke rigtigt at du dør eller der sker andre ulykker med dig hvis du læser den. Det er en bog! :)
Sandsynligvis et marketings stunt for en oversætters version af bogen. Den handler om antikrist der hersker over menneskeheden i fremtiden. Siden den oprindelige efter sigende er skrevet i 1732 lever den nok ikke op til vores opfattelse om gys og action. Mere her: http://www.evilbook.org.uk