M.I.B. af Danny Elfman

Jeg har altid elsket filmmusik. Jeg mener ikke de soundtracks, som normalt spilles i radioen, af forskellige kendte popmusikere, men det man kalder “the score”, altså den instrumentale musik. Den mest kendte person inden for branchen, er nok John Williams (Star Wars, Indiana Jones, E.T., Harry Potter, Jaws…).

Jeg vil jeg ikke skrive om John Williams i dag, men om et bestemt score, af Danny Elfman, nemlig Men In black.


Jeg har haft CD’en i efterhånden mange år. Jeg købte den ikke ret langt tid efter jeg så filmen i biografen, og for nyelig fandt den vej til min playliste via random funktionen, og jeg genopdagede hvor fedt et score det er! Det er ikke uden grund, at det stadig ofte kan høres som baggrundsmusik til filmtrailere, senest i traileren for Hitchhikers Guide to the Galaxy.

Danny Elfman blev nomineret til en Oscar for musikken, under kategorien Best Music, Original Musical or Comedy Score, men tabte det år til James Horners musik til Titanic. Det passede mig ikke, men hvorfor James Horner er en talentløs sjover, skriver jeg om en anden gang.

M.I.B. scoret er lidt kringlet at beskrive, for det er mørkt og komisk på samme tid. Temaet er yderst iørefaldende og hele møllen er meget originalt instrumenteret – faktisk har jeg aldrig helt hørt noget lignende før eller siden. Der er både klasske instrumenter og elektroniske blandet sammen. Moderne trummer, elbas, cello, trumpeter og violiner virker på mig som de mest fremtrædende. Men også guitar og harpe har centrale roller i den romantiske del af musikken, der udmærker sig ved aldrig at blive kvalm. Den store finale, inden musikken til rulleteksterne, er noget af det fedeste slutmusik jeg nogensinde har hørt. Det samler alle trådene musisk, og svinger sig op til det helt store klimaks, uden at ryge i alle faldgrupperne for almindeligt forudsigeligt Hollywoodmusik.

Mine ynglingsnumrer på “M.I.B. the score”:
01 – M.I.B. Main Theme
07 – The suit
10 – K Reminisces
15 – Finale

Spilletid: 42:36 min.

Vil du følge med i hvad der rører sig i film score-verdenen, kan jeg anbefale siden Filmscoremonthly.com.