Dyrere blanke medier?
Afgifterne på blanke medier skal revideres til at indbefatte mp3-afspillere, DVD’er og andre apparater, der ikke var udbredt i 1992, hvor Blankmedieordningen som den hedder, blev vedtaget, foreslår Copy-DAN på deres webside.
Det svarer til at stikke dig en præventiv fartbøde fordi statistikken siger, at 30% af bilister kører for hurtigt. (Eller fortælle dig at du ikke må kopiere filmen, når du netop har betalt for at se den. Men hvem kunne også finde på det?) Nu må I tage jer sammen og vågne op til virkeligheden! Kopimaskiner kan bruges til at kopiere bøger med, knive kan bruges til at slå folk ihjel med, computere kan bruges til at programmere virus med – hvor skal det stoppe?
Hvis det her fortsætter, bliver afgifterne på blanke medier en kompensation for piratkopierede værker, og hvis det er en kompensation, så må det jo være lovligt at piratkopiere værkerne – jeg har jo betalt kompensationen da jeg købte medierne.
Nu er der nogle der siger, at Blankmedieordningen ikke er kompensation for piratkopier, men kompensation for lovlige kopier. Det er jo heldigvis lovligt at kopiere den slags til eget brug. Men at skulle betale kompensation for det? Nej. Man skal virkelig gøre sig umage for at musikbranchen taber penge på lovlig kopiering. Jeg mener, hvem fanden ville købe tre CD’er, en til stuen, en til bilen og en til sommerhuset? Det skal jeg fortælle dig – ingen.
Som så mange gange før, vil det betyde, at folk bare køber deres blanke medier i udlandet og så er den potte ude.

Du har vist været lidt for tidligt oppe i dag, Morten. Linket til Copy-Dans hjemmeside er i hvert fald i stykker.
(For øvrigt mener jeg, at afgifterne på blanke medier bør bortfalde.)
Mikkel – Er fikset nu. Tak for meldingenzzzZzzzz…
ingen grund til panik… skulle det virkelig ske, vil vi formentlig også begynde at købe disse ting i vort sydlige naboland… det er efterhånden evigheder siden jeg sidst købte brændbare medier i dk…
Klaus – Du har helt ret. Som jeg også sluttede indlægget med:
:)
nemlig, så kan jeg lære at læse færdig, inden jeg svarer…
Klaus – Det var netop min slet udtalte, pegefingerløftede og alligevel forsøg på at være en smule diskret, ide med den kommentar. :)
Det nåede jo at ske i Canada, hvor iPods var væsentligt dyrere i et års tid. Og så blev loven tilbagetrukket og nu kan iPod købere mod kvittering få refunderet den afgift de betalte oven i dengang.