Vrææææææææææææææl!

I morges var der en unge der skreg og skreg. ”Nej! Nej! Nej! NEEEJ! Nejnejnejnej!” Jeg tror det var vores genbos barn. De bor på den anden side af gaden. I lige linje cirka 40 meter væk. Alle deres døre var lukkede og ingen børn var ude på gaden. Vi kunne altså høre skrigeriet gennem først deres vægge, så 40 meter luft og derefter vores vægge.

Stakkels, stakkels forældre. Mandag morgen. Ungen vil ikke op. Vil bare ikke, og det kommer til at koste dem hørelsen. Glædelig mandag morgen.