Tok-tok-tok

Lydene kommer fra væggen. Små bank. Tok-tok-tok. Dybt indefra. Først troede jeg, at det var håndværkere, så troede jeg det var mine underboere, men så kom jeg i tanker om, at huset er tomt. Rosa er i Jylland, ejerne er i USA og min underbo er i London. Der er ingen håndværkere. Jeg er alene.

Tok-tok-tok-tok-tok. Det lyder menneskeligt, som om der sad en person i væggen med en gummihammer af den slags lægerne bruger for at afprøve knærefleksen. Tok-tok-tok. Jeg har lagt øret til gulvet og mærket vibrationerne. Jeg har lyttet til væggene og hørt lydene forplante sig. Tok-tok-tok.

Jeg har fundet ud af, at de kommer fra skorstenen. Oppefra. Lydene er taget til på det seneste, og når jeg sidder i kontoret skraber det ind i mellem mod loftet. Det lyder som kløer mod metal. Samtidig kommer og går de rytmiske slag. Tok-tok-tok.

Et eller andet rammer taget og triller den lange vej ned. Hvad det end er, så lander det på terrassen to etager under mig. Jeg hører det skarpe smæld. Jeg slipper skrivearbejdet og går ned for at se efter.

Forklaringen dukker op. Der ligger masser af halve valnødskaller på fliserne. På taget sidder de sorte fugle med mørke næb. Nogle af dem har hele valnødder i næbbet, og de slår dem mod skorstenen for at knække dem. Tok-tok-tok-tok-tok. En tom skal triller ned gennem dalene i tagstenene og lander for fødderne af mig. Fuglen der knækkede den, tager nødden i munden og letter fra taget. Den lander på kvisttaget i vores kontor og skraber nødden ud med kløerne. Jeg kan høre lyden helt nede fra terrassen.

Jeg smiler af mig selv og min fantasi mens jeg tænker på ”Fuglene”.