Søvnen klæber
“Og så faldt han i en dyb, drømmeløs søvn,” er en kliché dårlige forfattere altid benytter. I nat var det faktisk rigtigt.
Jeg har sandsynligvis drømt, men kan ikke huske andet end mørke og søvn og jeg kunne ikke ryste søvnen af mig i morges. Først efter et bad hjalp det. Jeg har sovet så godt at jeg hverken hørte vækkeuret ringe eller Rosa stå op.
Selvom klokken lige nu er 21 hjemme i Danmark er den 09 hernede og dagen er kun lige begyndt. Nede på Nelson Street er myldretiden ved at være forbi, men byens susen blæser stadig ind gennem det åbne vindue og vifter i gardinerne sammen med vinden. Vind betyder at dagen i dag måske ikke bliver så stegende hed som normalt, og det er faktisk temmelig rart.
