Morten Brunbjergs Blog

Ord om ord

Star Wars: Hvad nu hvis

30April

“What if Leia never fell off her speederbike?” er den eneste gode af de 21 “what if…” sætninger der kom fra denne Star Wars bloggers mislykkede forsøg på at være filosofisk omkring filmene.

En anden blogger nævner dette som en anderledes indgangsvinkel:

Han: Even if I didn’t, you don’t think I’d be fool enough to stick around here, do you? Why don’t you come with us? You’re pretty good in a fight. We could use you.
Luke: Hm…. Okay! *Jumps onto the Falcon*

Folk flytter

30April

Bare en hurtig opfølgning på indlægget om de idiotiske ejere af stedet vi bor. Det er endt med at to personer har valgt at flytte. Det er rigtig ærgerligt, da det er søde mennesker. Den ene af dem er ham jeg deler min internetforbindelse med, så nu ser det ud til at den snart igen står på netcafé. Øv.

Men vi glemmer vores sorger for i dag skinner solen fra en skyfri himmel og Rosa og jeg går op til Mount Eden, det højeste punkt i Auckland og ser på udsigten.

Surfboard Fire Hazard

29April

“That surfborard is a fire hazard!”
“How is it a fire hazard?”
“You could trip over it in case of a fire.”
“Dude it’s huge and orange!”

Det er bare en af de samtaler Jason, der ejer stedet vi bor i, havde med en af beboerne i morges. Vi holdt fest i går, hele huset, og sørgede pænt for at vaske op efter os så alt der var tilbage i morges var nogle tomme flasker.

“This is not a party house!” Var kommentaren fra ejeren. Og han har ret. Det er det ikke. Faktisk er det den første fest der er blevet holdt her mens vi har boet her. En af beboerne og tre af hans venner blev her hele natten og sad på terrassen og snakkede. Da ejeren så det i morges var kommentaren: “I’m coming in later in the afternoon to check is your friends have left.”

Jeg bliver konstant overrasket over hvor store idioter de personer der bestyrer stedet her i virkeligheden er.

Et himmelhost

27April

I nat regnede det så meget og så kraftigt at bilalarmerne startede. Havde det regnet på den måde i Danmark ville der have været oversvømmelser for længst. I New Zealand er det åbenbart ganske normalt, for ingen løftede et øjenbryn.

Her til morgen rumler tordenen ude over havet og hver gang ryster den gamle villa vi bor i med. Nu og da glimter enkelte lyn og tvinger mig til at kigge ud af vinduet. Jeg elsker tordenvejr. Men det er kun et lille himmelhost fra natten. Det er ved at klare op nu, og himlen er næsten tyrkis, men skyerne er stadig blygrå. Hvorvidt det bliver en solrig eller regnfuld dag er for tidligt at sige endnu. Sandsynligvis bliver det begge.

Fra WinXP til MacOSX

27April

Jeg gemmer det her link til det en dag bliver relevant.

Tolv 30″ fladskærme

26April

Hvis du har en fri væg i hjemmet kunne du overveje det her.

Dylan Moran og New Zealand

25April

Midt under Dylan Morans standupshow kommer et tilråb fra salen: “Rock n’ Roll!” Dylan Moran stopper showet og alt bliver stille et par sekunder hvorefter følgende udspiller sig:

Dylan: “Yeah. I’m rock n’ roll.” Han står bare og glor ud i luften et par sekunder. Så sparker han kraftløst til microfonstativet så det giver en lille “put” lyd og fortsætter: “Rock n’ roll. that’s what I am. Yesterday I drank some milk – directly from the carton. I’m so rock n’ roll. Then I threw the carton in a bin… and spilled some milk on the floor. I’m soooo rock n’ roll.” Læs resten »

Hvad skaber en nørd

24April

Nøjagtig det samme som får nogle mennesker til at rejse til det samme land år efter år, lave den samme madret igen og igen, dyrke samme sportsgren i årevis, interessere sig for, og vide en masse om, f.eks. medicin, overlevelsesteknik, Napoleon, dybhavsfisk, lakering af brune ringbind eller hvad ved jeg.

Så snart din viden er om noget opdigtet er du nørd. Du lever i en anden verden, siger folk, og kan derfor ikke reelt bruge din viden om emnet til noget. Jeg er uenig. Okay, det er ikke en viden du reelt får brug for på et praktisk niveau, men selvom det måske ikke er praktisk brugbar viden, som f.eks. overlevelsesteknik, så har den vist sig yderst brugbar for mig flere gange. Socialt.

Jeg har mødt mange nye mennesker, og moret mig meget, via min interesser for fiktive emner som f.eks. Star Wars, Simpsons, Futurama og Ringenes Herre. Det er alle kulturelle fænomener, ting der egentlig burde sidestilles med begrebet kunst, men bliver det ikke. Der findes ikke kunstnørder; den slags mennesker kalder vi intellektuelle.

Lykkeligvis er vi efterhånden nået til et punkt hvor det er blevet (næsten) socialt accepteret at være nørd – så længe du selv proklamerer at du er nørd. Lad mig derfor slutte min Star Wars tæppebombning med at sige: Davs, jeg hedder Morten Brunbjerg, og jeg er en nørd.

Om at hade Star Wars

23April

Nu har jeg priset Star Wars flere gange herinde, tiden er vist komme til at belyse hvorfor så mange hader Star Wars. Der er en masse grunde her, som er underholdende at læse uanset om du er fan eller ej.

Er du ikke fan kan du sidde og nikke og le for dig selv. Er du fan kan du finde hullerne i argumenterne, dem er der nemlig også en del af.

Men, indrømmet, der er en del sjove sandheder. Lad os snuppe én fra hver film: Læs resten »

Byg en Star Wars verden

22April

Du ved jo at gerne vil have en model af R2-D2 stående i stuen, ikke. Der er ingen vej udenom. Detaljerede byggeinstruktioner kan du finde her.

But wait – there’s more! En hel samling af byg-selv Star Wars links.

« Tidligere indlæg