Da Vinci Code – flad fornemmelse
Jeg har set filmatiseringen af DaVici Mysteriet som kort fortalt ikke er noget fantastisk bud på din underholdning for en fredag aften.
Jeg var begejstret de første 10 minutter da det så ud til at Ron Howard havde lagt en klar visuel stil fyldt med ultranærbilleder af personerne. Det gik desværre hurtigt over, og filmen blev til en almindelig thriller der følger bogen pænt.
Efter min mening lider filmen af det samme som bogen. Historien er en undskyldning for at formidle en historisk teori. Vi ender altså med et stillads af fakta og teorier der skal holde historien oppe.
Højdepunkter var Ian McKellans præstation og nogle få visuelle effekter der blandede nutidige billeder af historiske steder med forestillinger om hvordan stederne har set ud i gamle dage. Således kan du f.eks. se vores hovedpersoner krydse en morderne og stærkt trafikeret vej på vej ind i en kirke, mens spøgelseslignende figurer af munke, hestevogne og for længst nedrevne historiske bygninger flimrer i samme billede.
Grunde til at se den:
- For at kunne tale med om dette kulturfænomen
- Fordi Audrey Tautou og Ian McKellan er med
Grunde til ikke at se den:
- Den er over to en halv time lang
- Når alt kommer til alt er det ikke andet end en thriller

jeg læste din overskrift og afbestilte min biobillet til i aften. så nu sidder jeg hjemme og nyder fornemmelsen af at bogen var god. den bød på underholdning og førte mig på et tidspunkt (selvom det snart er længe siden) ind i et univers af spænding og underholdning som jeg nød. hvorfor ødelægge det. hermed har jeg lovet mig selv, jeg skal ikke se filmen. tak for hjælpen morten :-)
kha
Var så lidt. :) Håber det var den rigtige beslutning, men det finder vi måske aldrig ud af. :)