Jeg har gjort det igen. Jeg er en laban jeg ved det. En tølper. En gavtyv! Jeg stjæler så meget ”gav” at det halve kunne være meget mere end nok.

Jeg er taget på en to dages skiferie. Jeg har planlagt dette indlæg så det kommer online efter jeg er taget af sted. Jeg er ikke til at styre på en hel tønde land. Jeg er helt vild med al den nye spindelvævsdagbogsteknik.

De rige med overtræk på kontoen (det er os) har mange glæder. Af samme årsag befinder jeg mig netop nu ved Mount Raupehu på New Zealands nordø, forhåbentlig i færd med at sprøjte sne på en falden nybegynder. Mere sandsynligt er det nu at jeg med skælvende knæ forsøger at undgå selv samme faldne nybegynder, og selv skvatter trods anstrengelserne.

Jeg er med andre ord et par dage på ski. Vi ses på den anden side.

Nogle dage går det bare ad helvede til med at skrive. Men ikke i dag.

I dag fløj jeg gennem ordene. Spillede fodbold med prikkerne over I’erne. Hoppede gennem O’erne, slog slalom omkring M’erne og tog hovedspring fra toppen af T’erne. Mine sætninger var klare og jeg formåede endda at være morsom, hvilket kan være svært i faglitteratur. Alt i mens dette stod på dinglede jeg med til musikken i hovedtelefonerne, og lignede uden tvivl et fjols når jeg spillede på luftguitar (nok mest når jeg spillede luftviolin).

Gode dage er gode. Dem vil jeg gerne bestille nogle flere af. Okay, jeg tager et nummer. Jeg spiller luftviolin mens jeg venter…

Ved at klikke her kan du se alle mine billeder via et verdenskort. Scroll lidt rundt på kortet og se dig omkring.

Det har taget et par timer, og der er nok lidt unøjagtigheder hist og her, men det meste er korrekt. Elsker geotagging!

Åbningstiderne
Supermarkedet har åbnet fra 7 om morgnen til 24. Intet har lukket om søndagen. Mere behøver jeg ikke at sige.

Naturen
Bjergene, vulkanerne. De grønne bakker og de golde stenørkner. Regnskoven og palmerne. De kogende kilder og dampende huller i jorden. Hvaler og delfiner. Det stopper aldrig.

Maden
Frugten smager fantastisk fordi den rent faktisk er modnet hernede. Bevares, deres brød er noget vattet og hvidt splat, men deres kiwier er fantastiske. Golden kiwis er gule og ikke grønne og min absolut favoritfrugt hernede. Og så er der jo deres fisk. Hmmmm… laks, krabbe, skaldyr… alt smager himmelsk. Og du kan købe sushi nok til en hel frokost 30 kr.

Vinteren
Vi har oplevet den hårdeste vinter i 30 år hernede. I Auckland kom temperaturen aldrig under 0.

Borders
Det er ikke specifikt for New Zealand, det ved jeg, men jeg kommer til at savne boghandleren Borders. Der tilbringer jeg mange timer med at læse. Du kan gå ind og tage et læs blade og bøger ned fra hylden og læse alt det du vil. Ingen sure ekspedienter der beder dig købe det hvis du vil læse det. Sæt dig i cafeen, bestil noget at drikke, og bliv der i fire timer i selskab med alt det der interesserer dig. På den måde har jeg læst mange helt nye fotoblade og skrivebøger som jeg ikke har råd til at købe, og som først kommer på bibliotekerne om et år.

Rigtigt. Det ville være smukkere at skrive om alt det jeg savner ved Danmark. Mere underholdende vil det tilgengæld være at skrive om de ting jeg hader ved New Zealand.

I New Zealand hader jeg:

Lydkrydsene
Fodgængere og biler i et kryds samtidig er slemt. Uhauha. En eller anden kunne komme til skade. Det betyder at der er rødt for alle fodgængere mens der er biler i krydset. Vi forgængere må altså vente på at biler fra samtlige retninger får lov at køre (ja, også dem der bare skal dreje) og derefter må vi gå over. Tilgengæld kan vi kan gå tværs over krydset fordi der er rødt for alle bilerne på samme tid. Men for fanden hvor er det en kæmpe nitte at vente 5 minutter hver gang!

Tidsopfattelsen
Kom og fejr fødselsdag hos os. Vi starter med kage klokken 15 og spiser klokken 19. Klokken 16 dukker den første gæst op. Klokken 16:30 kommer et par stykker til, og klokken 17 er vi fuldtallige. Sådan er det bare. En kulturforskel man må leve med. Men det er godt nok svært for mig.

Husene
Ingen isolering betyder hamrende varme huse om sommeren og tissekolde huse om vinteren. Der er ikke så meget mere at sige. Indeklimaet er forfærdeligt på grund af fugt og kulde om vinteren. Det regner ned gennem vores tag på her hvor vi bor. Huset er ikke engang to år gammelt. Der er reklamer for hoste- og hovedpinemedicin på TV hele tiden. Klart de har det sådan med det indeklima. Mug i vinduerne på grund af kondensvand. Skiftevis kulde og varme hele tiden. Et astma- og allergiparadis.

Reklamerne
De er der hele tiden. En film på 1 time og 30 minutter tager 2 timer og 30 minutter på TV på grund af reklamerne. Der er ikke reklamer mellem programmerne, men et program på en halv time har to reklamepauser af 5 minutter. Efterhånden som en film nærmer sig slutningen bliver reklamepauserne flere og flere. De sidste tyve minutter er der tre reklamepauser – den sidste 5 minutter inden filmen slutter. For fanden hvor jeg hader det!

Alarmerne
Alarmer af alle typer larmer hele tiden. Bilalarmer, tyverialarmer, brandalarmer, røgalarmer. Bilalarmer har ingen tidsbegrænsning hernede og starter så snart du puster til bilen. Røgalarmer starter når du rister brød! Alarmer over alt hele tiden. Alle udkørsler til større veje skal have en alarm der starter når en bil er på vej ud. Der er rigtig tit en bil på vej ud, og manner hvor er det bare røvirriterende at høre på hvis man bor i nærheden af sådan et infernalsk apparatur, hvilket vi gjorde i starten.

Ja, der er mange gode ting ved New Zealand, og normalt er jeg ret positiv, men jeg skal heller ikke glemme at nævne alt det irriterende. Det er hermed gjort.

Nu har jeg trukket det længe nok. Her kommer de sidste billeder fra vores tur til vulkanen White Island.

Det mest bemærkelsesværdige ved de her billeder er nok de smeltede jernkonstruktioner. Luften i krateret nedbryder alle jernstrukturer. Selv bådebroen som de sætter turisterne af på bliver udskiftet hvert tredje år fordi den simpelthen smelter og ruster bort. Træ og andre naturmaterialer sker der intet med, men jernkonstruktioner forvinder stille og roligt.

Mit første modem var et 33,6. Så kom 56,6. Det var tiden med frames og jpeg fotos der fyldte under 50kb. Men så kom frelseren ADSL og redede mig fra at ende som én stor rynke før siderne loadede.

Jeg var så meget online med mit modem at jeg stadig kan huske lyden af modemmet der ringer op. Den dag i dag ville kunne tage telefonrøret og selv lave lyden og komme online. Det er jeg sikker på.

Min udbyder hed Image Scandinavia. Det blev så opkøbt af Worldonline som vist så blev til noget tredje jeg ikke husker Tiscali. Det bringer mig frem til pointen i dette ellers, indtil nu, komplet pointeløse indlæg.

Jeg var med dengang omkring 1995 hvor Internettet for alvor startede for privatpersoner. At have levet i en verden uden nettet bliver som når vores bedsteforældre fortæller om tiderne uden fjernsyn, og hvor smeden også fungerede som tandlæge.

Jeg har ikke lyst til at glemme det, for jeg vil gerne se mine børns store øjne og munde når de hører at min barndom var uden Internet og uden mobiltelefoner. (Men ikke uden computerspil. Hil C64!)

At jeg skriver det her indlæg betyder ikke at jeg er ved at blive en gammel sentimental nar. Jeg påstår i det mindste ikke at alting var meget bedre uden Internet og mobiltelefoner. For fanden, jeg elsker jo nettet, og jeg vil sørge for at de børn jeg engang får lærer at bruge det ordentligt. Med det mener jeg naturligvis at de ikke spilder deres tid på nettet med tåbeligheder som at blogge om useriøse emner og sjove videoklip. Sådan noget pjat.

Her er et billede af krateret på en aktiv vulkan. Vi stod ikke lige midt i det, for der er et dybt hul som er fyldt med vand. Jeg ville have taget et billede af hullet med vand, men alt der er at se på billedet er damp.

Dette panoramabillede af krateret giver en god ide om hvordan der så ud. Farverne i stenene skyldes svovl og andre kemikalier.

Nej, det er ikke fordi jeg glemte min deo. Det er vores besøg på den aktive vulkan White Island jeg skriver om. Flere steder prikkede det ubehageligt i halsen, og vi måtte tage vores gasmasker i brug. Her et par familiebilleder.

Jeg kunne ikke stå for denne video. Et rimelig veludført Star Wars spoof. Snoopy mod Dødsstjernen.