På en god dag kan jeg se en bog heroppefra

Nogle dage går det bare ad helvede til med at skrive. Men ikke i dag.

I dag fløj jeg gennem ordene. Spillede fodbold med prikkerne over I’erne. Hoppede gennem O’erne, slog slalom omkring M’erne og tog hovedspring fra toppen af T’erne. Mine sætninger var klare og jeg formåede endda at være morsom, hvilket kan være svært i faglitteratur. Alt i mens dette stod på dinglede jeg med til musikken i hovedtelefonerne, og lignede uden tvivl et fjols når jeg spillede på luftguitar (nok mest når jeg spillede luftviolin).

Gode dage er gode. Dem vil jeg gerne bestille nogle flere af. Okay, jeg tager et nummer. Jeg spiller luftviolin mens jeg venter…