MegaPixels – hvad skal jeg bruge dem til?
De fleste sælgere anbefaler dig nok at købe et 8 MegaPixel kamera frem for et 5 MP kamera. Argumentet lyder: 8 MP giver “bedre billedkvalitet”. Sandheden er at MP sandsynligvis er ret ligegyldigt – med mindre du er vil printe dine fotos ud i plakatstørrelse. Mange af jer ved det her i forvejen – det her indlæg er ikke til jer.
MegaPixels er, om noget, en målestok for skarphed i dit billede – ikke kvalitet. Jo, du har ret, skarphed er også en del af billedkvaliteten, men hvad med kameraets evne til at gengive farver? Støj i billedet? Autofokussystem?
Jo flere antal MP, jo større (fysisk) udprintning kan du lave af dit billede. MP er simpelthen en måleenhed baseret på opløsningen af det billede dit digitalkamera leverer. 1 MegaPixels er 1 million pixels. Du finder MP nummeret ved at gange antallet af horisontale pixels med antallet af vertikale. En opløsning på 1600×1200 pixels giver således 1920000 pixels, eller 1,9 MP. Hvis du har et kamera på 5,2 MP, leverer det billeder i opløsningen 2560×2048.
Jeg siger ikke at et højt antal MP er ubrugeligt. Jeg er glad for mine 8 MP. Jeg bruger dem ikke til at printe mine fotos ud i plakatstørrelse. Jeg bruger dem til at beskære mine billeder. Et højt antal MP giver mig mulighed for at udskære et lille område af et stort billede, og stadig bevare skarpheden. Det er grunden til at jeg elsker mit kameras 8 MP.
Hvorfor har jeg skrevet alt det her når jeg langt fra er ekspert? Fordi sælgere og reklamer forsøger at narre os til at tro, at vi kan sætte et tal på digitale kameraer (Ja, også dem i mobiltelefoner) der opsummerer deres kvalitet. Det kan vi ikke.
Mere læsestof om MegaPixels: The MegaPixel Myth. Wikipedia, MegaPixel.
