Al Gore siger sandheden
Vi så Al Gores film An Inconvenient Truth hernede for en månedstid siden. Jeg kan kun anbefale den. Nu er den også blåstemplet af miljøstyrelsen, skriver Ingeniøren.
Miljøstyrelsen har gennemgået filmen og kritikpunkterne og vurderer på den baggrund, at »det faglig indhold i Al Gores film er troværdigt. Det bygger på solide, videnskabelige kilder«.
Filmen griber emnet miljø an en smule amerikansk (dog slet ikke i nabolaget af hvad jeg havde frygtet) men det er okay, for målgruppen er primært verdens største svin – altså miljøsvin – nemlig amerikanerne selv.
Det meste af filmen er faktisk et foredrag, men det er aktuelt som bare pokker, og derfor holder det.
Det er nok lige indtil Bjørn Lomborg kaster sin scient.pol-statistiker kærlighed over filmen… men han er jo blot en uafhængig meningsdanner i dag…
Jeg faldt over din blog, via en anden, via en anden etc. – sætter pris på dine fotos! Og får en drenget glæde og fornøjelse ved at du sidder på modsatte ende af kloden, og skriver ud i det blå. En hilsen fra København S!
Håber du tilgiver et pseudonym? Jeg har stjålet det… ;)
Glæder mig at du kan lide billederne. Men pseudonym? Hvad snakker du om? :)
“A pseudonym (Greek pseudo + -onym: false name) is an artificial, fictitious name, also known as an alias, used by an individual as an alternative to his or her true name.”
(http://en.wikipedia.org/wiki/Pseudonym)
Hehe, jeg er forfatter, jeg ved godt hvad et pseudonym er. :) Nu jeg ser efter går det op for mig at du sandsynligvis hentyder til at du kalder dig “Gaflen”, hvilket ikke gik op for mig før. Det er jo ret almindeligt at kalde sig noget andet på nettet; jeg tænkte såmænd slet ikke over det.
Ja “gaflen” det var bare det jeg hentydede til… det undrede mig netop at du ikke fangede den :)
Men kommunikation er jo svær… det er verden desværre lidt for rig på eksempler på pt. :)
Jeg vil kigge forbi jævnligt. God dag.
Men er problemet ikke at det er alt for behageligt at svine fremfor at være miljørigtig?
En danskers årlige CO2 udledning er ca. 11 tons – men hvis man tager flyet tur/retur til New York giver det ca. 4.5 tons CO2 per person.
http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=301&toppic=kategori2&language=dk
Vil man nogen siden overveje at tage et skib til New York bare for at være miljørigtig – eller for den sags skyld til New Zealand? ;-)
Naturligvis er problemet at det er alt for behageligt at svine fremfor at være miljørigtig.
Om man vil overveje at tage et skib til New Zealand for at spare paa udslippet er jo op til ens egen samvittighed. Realistisk er det nok ikke pga. af tiden. Men hvis jeg paa nogen maade blev tilbudt en mere miljeovenlig flybillet ville jeg sandsynligvis tage den hvis jeg paa nogen maade havde raad.
Problemet er ikke bare magelighed, men ogsaa at vi er blevet vandt til det.
> Problemet er ikke bare magelighed, men ogsaa at vi er blevet vandt til det.
Det tror jeg du har helt ret i.
Men det gør jo miljøproblemerne ret svære at løse. Som jeg ser det er der 2 løsninger:
1. Vi holder op med at svine så meget – enten ved at vi frivillig holder op med at svine (Sker nok ikke fordi vi er for magelige) – eller ved at regeringerne beskatter når vi forurener (Hvilket nok betyder at en flybillet til Mallorca kommer til at koste 50.000 kr, hvilket nok ikke bliver populært.)
2. Der bliver opfundet renere teknologi – brint/vindmøller/CO2 filtre osv.)
Jeg stemmer for 2 :-)
Jeg er for nummer 2 som dig.
Federe ville det blive hvis hele verden natten over besluttede at nu skulle priserne på alt reflektere hvor meget de svinede miljøet til. På den måde ville erhvervslivet pludselig finde det interessant at forske i miljørigtige produkter og tilbud. Det ville være billigere for dem.
Men sådan en verden lever vi jo ikke i. Nummer 2 er vejen frem.
Jeg synes også det ville være rigtigt at lade alle priser (eller afgifter) reflektere hvor meget vi sviner. Så ville vi helt sikkert vælge de mest miljørigtige alternativer.
Men det er også forkert som det er i dag. Hvis man f.eks. har en bil betaler man en masse afgifter. Hvis man istedet for at købe en bil vælger at tage oftere på fly-ferier for de penge man spare på ikke at have bil er man et langt større miljøsvin.
Men hvis man satte en tilsvarende miljøafgift på flyrejser ville det bare have nogle ret vilde konsekvenser. Ingen ville have råd til at flyve. Det tror jeg ville betyde meget for blandt andet virksomheder, uddannelse og kulturel forståelse.
Så er det en god ide med ens miljøafgifter – eller har det for store konsekvenser?
Folk hader afgifter. Hvis det at gøre noget for miljøet bliver associeret med afgifter hele tiden, får folk en dårlig smag i munden hver gang miljø kommer på dagsordnen.
I stedet skulle man sænke priserne væsentligt på miljørigtige løsninger.
Vigtig film. Men enig med Gaflen i at Bjørn Lomborg er sjældent særligt sent ude til stakåndet at angribe risiko betragtninger for at være for højt sat, fx i denne uge omkring beregningen på at vi risikerer at havene vil være fisket tomme for spise fisk om 50 år.
Cost-benefit og risiko betragtninger har deres store berretigelse. Også når det gælder klodens miljømæssige tilstand.
Efter min mening godt at få afbalanceret debatten,så det ikke ender i paranoia og scare-tactics.
Men de afvejede fordele og ulemper afhænger selvklart af øjnene der ser og hvem der har hvad på spil.
Men man må antage at der er en indbygget én afgørende – muligvis uerkendt – bias i Bjørn Lomborgs risiko betragtninger: At han ikke har nogen børn selv.
Tordnende banalt, men har man selv børn, så sætter andre risiko betragtninger sig igennem, givet man er et trin videre i evolutionens ældste opgaveliste: Survive-replicate-support offspring in surviving.
Derfor kan det, at man som forsker ikke selv har børn at levere verden videre til, være en ubevidst bias, der gør at man ikke sætter standarder for fremtiden højere end strengt nødvendigt.
Hvis man omvendt har den instinktive følelse af at det er nødvendigt at tænke ud over sin egen død, så er man muligvis mere varsom med at forfalde til fedtet bogholderi med hvor meget liv og farver verden kan få for pengene.
Og vice versa. Men hey, hvad er værst: at man tænker langsigtet og sætter lige lovligt høje standarder for hvad der skal være til vores efterkommere på den lange bane eller at man konstant slår på tromme for at barren bliver sat så lavt som muligt for at vi kan få guldægget nu?
Thomas, god pointe med Bjørn og børn. :)
Det var da ikke et alvorligt spørgsmål, var det? Der er da ingen som helst tvivl i mine øjne om at det er bedst at sætte barren højere. Jo mere vi kan redde jo bedre.
Jeg siger normalt det samme til folk der ikke tror på drivhuseffekten. Lad os lege at der rent faktisk er tvivl om dens eksistens, hvorfor så ikke gøre noget ved den alligevel? Hvad nu hvis?
Folk vil ikke tvivle med at bruge milliarder af kroner på at sikre sig mod terror selvom risikoen reelt er ret lille – hvorfor så ikke være på den sikre side med miljøet også?