Der er et yndigt land

Ikke at jeg kunne se meget af det i går aftes da vi landede i København. Klokken var 17 og det var mørkt. Det var koldt og friskt. Det skandinaviske kolde nords helt specielle luft der frisker lungerne op helt ud i hjørnerne, hvis de da har sådan nogle.

Rosa og jeg har overnattet hos mine forældre, og det gør vi også i nat, men i morgen tidlig flytter vi ind i vores nyrenoverede lejlighed. Eventyret på den anden side af kloden er forbi, og vi kan se frem til et omvendt kulturshock hvor dagligdagen rammer os i ansigtet som en smedejernsstegepande svunget af en mutter på 188 kilo. Der er mange ting som har forandret sig, men nok mest mig selv. Det er noget jeg må tænke over og skrive mere om senere. Lige nu er det dejligt bare at se familie og venner. Dagligdag bliver det nok alligevel ikke forløbig da hverken Rosa eller jeg har fået et arbejde endnu.

Det er nye tider, selvom vi er kommet hjem, og det passer mig faktisk virkelig godt.