Morten Brunbjergs Blog

Nogle gange, som nu, får jeg lyst til at skrive. Ikke på noget specifikt projekt, ikke fordi jeg har en ide eller et mål, jeg skriver bare. Jeg har ingen anelse om hvor jeg vil hen med det her indlæg lige nu.

Når jeg skriver, uden formål om jeg så må sige, er det som at gå på en bro med bind for øjnene. Broen har gelænder på hver side; jeg kan ikke falde ned, men alligevel er det ikke til at vide om jeg kommer over uden problemer. Måske snubler jeg eller måske må vende om fordi jeg ikke stoler på mine sanser. I starten ved jeg det aldrig. Jeg har simpelthen ikke begreb om hvad det er jeg vil sige. Er det ikke fantastisk?

Jeg er tilhænger af at skrive uden den store planlægning. Uanset om det er skønlitteratur, faglitteratur eller blogindlæg. For meget planlægning klipper den impulsive tråd i mig. Før eller siden ender alle historier et eller andet sted, som Stephen King engang har sagt. Så hvorfor så kontrolsyg? Det værste der kan ske er at vi skriver overflødige sætninger som kan fjernes i redigeringsarbejdet.

Jeg kan se ideen i at planlægge en faglitterær bog, og det har jeg også gjort i de fagbøger jeg har skrevet, men jeg har også prøvet at planlægge en roman i detaljer. Resultatet bliver at jeg keder mig skrækkeligt mens jeg skriver den. Jeg ved jo det hele i forvejen. Hvad sjov er der så tilbage for mig? Jeg fik fyret alt det sjove af i planlægninsprocessen. Nu lyder det som om jeg har skrevet mange romaner, det har jeg ikke, men jeg har planlagt en hel del. Og det er netop pointen. Det er først da jeg holdt op med at planlægge (for nyligt) at der begyndte at ske noget.

Nu ved jeg hvor jeg er endt, og hvad det egentlig er jeg har sagt; jeg har lige læst alt ovenstående igennem. Jeg burde gå tilbage og fjerne den irrelevante indledning så pointen om ikke at overplanlægge sine skriverier står tydeligere frem, men så ville jeg miste en vigtig, og impulsiv, pointe i indlægget. Desuden fik jeg understreget pointen i forrige sætning.

Som altid på dette tidspunkt i processen spørger jeg mig selv om jeg monstro vidste hvad jeg ville sige fra starten. Jeg tror det ikke, men det der bare skulle have været et søndagsindlæg blev til lidt mere, så jeg klager ikke.