Et skovltag for folkesundheden

Jeg tror folkesundheden er direkte proportional med mængden af sne. Vi bor i et hjørnehus, og var fire mennesker om at skovle sne i morges. Det tog alligevel en time. Jeg er netop kommet ind og sidder i bar overkrop. Har smidt alt mit tøj til vask og sveden driver af mig. Bogstaveligt talt. Netop nu arbejder en dråbe sig ned ad nakken på mig.

Lad os få de danske kvabsede mænd og kvinder ud og skovle sne, frem med skovlene og pas på ryggene. Sved indeholder også salt, måske kan det ligefrem blive en fordel at svede mens du skovler.