Kender du ikke værtshusreglerne?

“Man gi’r fa’me en omgang nÃ¥r man taber pÃ¥ det her bord! Eller vil I hellere ha’ en gang tæv?” Fyren var omkring de tres, han var grÃ¥skægget og sÃ¥ ikke hærget nok ud til at være alkoholiker. Han virkede egentlig heller ikke fuld. Faktisk virkede Johannes flink nok da vi spillede keglebillard med ham, men hvis han virkelig havde insisteret pÃ¥ den omgav tæv, sÃ¥ stod jeg tilfældigvis med en billardkø i hÃ¥nden.

Jeg må nok hellere fortælle hvorfor jeg var på værtshus på Nørrebro i går klokken 15, og hvordan jeg endte i den her situation.

Jeg mødte Søren, en af mine danske venner fra New Zealand, tilfældigt i byen, og vi besluttede at få en øl og snakke lidt. Vi endte på Café Stefanshus. To fyre spillede keglebillard og den skæggede mand jeg nævnte i starten var en af dem. Den anden var en yngre fyr der holdt sig i baggrunden det meste af tiden. Min ven Søren spurgte om vi måtte tage et spil mod dem, det måtte vi naturligvis. Jeg har aldrig spillet keglebillard før, og det lagde jeg ikke skjul på, og vi tog reglerne efterhånden. Vi skrev vores navne på pointtavlen. Den skæggede fyr hed Johannes, og den yngre hed Jack.

Da Søren og jeg havde tabt to spil besluttede vi at lade dem hygge sig, da de tydeligt havde mere udfordring ud af at spille mod hinanden end mod os. Men så sagde Johannes at vi skyldte to omgange.
“Det tror jeg ikke lige vi har aftalt,” sagde Søren.
“Vi kan da være barmhjertige og lave det om til én omgang siden I er nybegyndere,” svarede Johannes.

Herefter fulgte en diskussion hvor de to fyre holdt på at det var da verdens mest naturlige ting. Det var værtshusreglerne! Når man spillede på dette bestemte bord, så var det altid om en omgang. Ellers må man gå ind på amatørbordene i baglokalet.

“Du kan fa’me ikke gÃ¥ ind pÃ¥ et værtshus pÃ¥ Nørrebro og spille billiard uden at spille om en omgang. Men det ved sÃ¥dan nogle børn fra ØregÃ¥rd vel ikke,” sagde Johannes.
“Hvis du gik ind pÃ¥ ØregÃ¥rd og spiller billard er det mÃ¥ske om en stribe coke pÃ¥ toiletbrættet, det ville du heller ikke vide,” sagde Søren.
Det fik dem til at grine lidt, men de holdt stadig på deres omgang. Til sidst blev Søren og jeg enige om at give dem en enkelt øl for fredens skyld. Lige op til diskussionen havde de været flinke fyre som vi kunne have fundet på at købe en øl til alligevel.

Vi købte de to øl, og fortalte samtidig bartenderen om sagen. “Han kender sgu ikke noget til værtshusreglerne,” svarede bartenderen. “Han kommer her én gang hvert tyvende Ã¥r!” Han lænede sig ud over baren og sagde højt til dem: “Man siger det fa’me fra starten hvis man spiller noget!”

De fik deres øl. I flasker, så det var ingen stor udskrivning, og de lignede ikke nogen der virkelig ville have tævet os.

Så nu kender du værtshusreglerne. Man siger hvad man spiller om først! Men spørg alligevel om der står noget på spil inden du starter.