Dobbelt op på yoga
Som du måske ved underviser jeg i yoga i et fitnesscenter én gang om ugen. Og som du kan regne ud fra overskriften er det antal lige blevet fordoblet.
Fedt! Det betyder en klink ekstra om måneden, men også at folk åbenbart kan lide min undervisning.
Måske kan de lide undervisningen fordi jeg ikke tvinger dem til at høre afslappende musik. Måske kan de lide det fordi jeg ikke lærer dem sanskrit. Måske er det fordi jeg ikke blander religion ind i det, eller måske er jeg bare en flink fyr der tager yoga lidt afslappet.
Uanset hvad er et ekstra hold et kompliment som jeg værdsætter og jeg glæder mig til at få dobbelt så mange elever.
