Fotoudstyr på farten
I morgen skal jeg på mit første store professionelle fotojob. Fra klokken 10-20. Hvad tager jeg med i tasken til sådan en hel dags fotografering? (Klik på fotoet for Flickr notes)
- Olympus E-500 kamerahus
- 14-45 mm. 1:3,5-5.6 Four Thirds Zuiko objektiv
- 40-150 mm. Four Thirds Zuiko objektiv
- 2 stk. 2GB CompactFlash kort
- FL-36 speedlight flash
- Pol filter hvis jeg skal fotografere stedet udefra
- Antistatisk klud til at rense objektiver
- Kompakt stativ
- Ekstra batteri til E-500
- Ekstra batterier til Flash
- Laptop til at overføre billeder til i løbet af dagen
- Kortlæser så jeg ikke behøver kameraet til at overføre billeder
- Backup kamera (IXUS V2) hvis mit andet skulle eksplodere
Alt undtagen stativet, samlet i min Crumpler fototaske som jeg elsker højt.
I’m ready to rock n’ roll! Kom bare an alle I kendisser – okay, der kommer kun to, energiministeren og John Donaldson, men de kan også bare komme an! Jeg skyder dem begge – med kameraet altså.
Som den opmærksomme har bemærket forsøger jeg at skjule min nervøsitet bag hardware – den bedste måde. Vi skrives ved i overmorgen når jeg er tilbage.



Pøj-pøj og god fornøjelse til Jer begge to.
Held og lykke. Glæder mig til at se billederne, hvis de kommer online.
Hvad er et pol filter?
Du kan droppe laptoppen hvis du blot skal overføre billeder til den, og ikke behandle dem på nogen måde, ved at få fingrene i “denne ipod camera connector”:http://store.apple.com/1-800-MY-APPLE/WebObjects/AppleStore.woa/wa/RSLID?mco=149734B6&nplm=M9861G%2FB.
Held og lykke ellers :)
Dammit, ingen textile support :(
Well, her er linket til iPod camera connectoren.
break a leg :)
Michael, Pol filter er kort for Polarizer filter.
Fin lille dims, og meget passende da jeg har en 80GB iPod, selvom den allerede er over halvt fyldt med musik og jeg ikke er halvvejs igennem mine CD’er :) Mit kamera er godt nok ikke på listen over kompatible kamerarer, så jeg skal lige undersøge det grundigere før jeg investerer.
Og nej, Texttile fucker udseendet af mine posts op. Det har det gjort i samtlige wp themes jeg har brugt, så det benytter jeg ikke.
Tak for jeres “held og lykke” ønskninger. Jeg skriver mere om jobbet senere, men det gik fint.
Billederne kommer ikke online her. Det ville være uprofessionelt at lægge dem på en privat blog da jeg har modtaget betaling for at tage dem. Hvis de kommer online i en offentlig artikel skal jeg med glæde linke så I kan se et par stykker.