Urealistisk og uoriginal historie? Absolut!

Fyldt med tåbelige computerbegreber der ikke giver mening? Også i den grad!

Plothuller store nok til at trille en planet igennem? Jep!

Og alligevel er John McClane tilbage i kæmpe topform hvis du spørger mig. Det gør du ikke, men du læser min blog så luk røven og hold op med at være så pernitten! Beklager – men jeg lige kommet hjem fra biffen, og er stadig inde i kick ass stemningen. Ikke at jeg er i besiddelse af samme vittige comeback talent som McClane. Filmen er fyldt med onerliners, morsomheder og avtionsekvenser i spandevis.

Dette er en instant classic for drengerøve! Se så at komme af sted!

Jeg har netop taget en pause i skrivearbejdet på min krimi med arbejdstitlen Lydspor, og pausen bruger jeg så på at skrive her. 60.000 ord er nået, og historien er netop ved at nå sit klimaks. (60.000 ord er cirka 240 bogsider) Jeg har højest en uge tilbage af skrivearbejdet – sandsynligvis slet ikke så længe.

En del af mig har bare lyst til at blive ved med at skrive mere historie, men en anden del vil gerne have første udkast færdig nu. Lige nu. Det er både hårdt og sjovt at skrive Lydspor, når det er hårdt kan jeg mærke at jeg vil skøjte hen over detaljerne for at blive hurtigere færdig – det er de dage jeg gerne vil være færdig med det samme – helst i går. Når det er sjovt har jeg ikke lyst til at slutte.

I dag har været hård. Jeg har ind til nu produceret lidt over tusind ord, halvt så meget som jeg normalt producerer om dagen. Jeg tror det er fordi jeg nærmer mig klimaks, og flere og flere tråde skal hentes ind og afsluttes, og jeg skal tænke mig godt om for at presse så meget spænding som muligt ud af historien. Heldigvis synes jeg det lykkes. Hvis romanen nogensinde bliver udgivet tror jeg at jeg har dig hængende på kanten af stolen de sidste 40 sider.

Det er langt fra kunst jeg producerer, men bare en historie jeg nyder at fortælle. Alligevel kan jeg mærke at jeg kommer dybere end sidste roman. Der er mere kød på hovedpersonen, og det betyder naturligvis ikke at han er trumlefed, men at han er mere kompliceret, og selvom historien og personerne ikke er specielt realistiske, er de mere interessante end sidst. Jeg skal stadig blive bedre til miljøbeskrivelser og til ikke at springe for hurtigt videre.

Jeg skal også blive bedre til at undgå overspringshandlinger som at skrive på bloggen når jeg støder på problemer. Derfor: Slut herfra.

Yeah. Den gamle knark ligner godt nok en gammel knark, men alligevel … Yeah! Come on! Det er da fedt! :)

Nej, det er ikke hvad du tror det er. Det er ikke titlen på den næste indy film. Men det er titlen på et tegneseriealbum med Indiana Jones i hovedrollen. Tegningerne svinger lidt i kvalitet, og man kan godt se at det er fanart, men jeg synes de har ramt en fin stemning fra Indy filmene, og det er klart værd at tage et kik på som Indy fan.

Tag et kik på Indiana Jones and the Staff of Moses.

Så kom det afslag jeg har ventet på i lidt over 7 uger. Endda et dødsygt standard afslag. Der står:

Vi beklager at måtte meddele Dem, at Gyldendal desværre ikke kan påtage sig at udgive manuskriptet i bogform. Manuskriptet følger retur med tak for, at vi fik lov til at overveje det.

Alt er med andre ord som forventet, men selvfølgelig er det da ærgerligt. Et halvt års arbejde slået af pinden med to sætninger. Jeg har forberedt mig så meget på et afslag at jeg stort set ikke har mærket nogen følelsesmæssig reaktion på det, og jeg tror ikke den kommer. Det er fint, for det betyder at jeg har fået en mere professionel indstilling til at skrive.

Planen er at kigge bogen igennem igen og rette alle de problemer der springer mig i øjnene efter ikke at have kigget på teksten i næsten to måneder. Det er sikkert en hel del. Derefter ryger manuskriptet videre til Borgens forlag, og endnu “et par måneders” ventetid kan begynde. Jeg skriver naturligvis mere om sagen efterhånden, og skriver også hvornår jeg sender bogen ind igen.

Så er det igen tid til en undskyldning for at fejre en lille milepæl i min nye roman, som har arbejdstitlen “Lydspor”. 40.000 ord har jeg nået – cirka 160 bogsider. Det betyder at jeg nu bevæger mig ind i sidste halvdel af historien. Muligvis den sidste tredjedel – det kommer an på hvornår det føles rigtigt at slutte. Historien skrider fint frem, selvom jeg har flere og flere tænkepauser for at få alle enderne til at passe sammen. Jeg går også med overvejelser om at slå et par vigtige hovedpersoner ihjel – men det forbliver ved overvejelserne lidt endnu.

Jeg venter stadig på svar fra Gyldendal vedrørende min sidste bog. I går var det 7 uger siden jeg modtog et brev hvor de skrev at jeg ville høre nyt om 5-7 uger. Jeg går og bilder mig selv ind at det er gode tegn at de går over tiden. Det betyder i hvert fald at nogen har læst romanen og at vedkommende ikke har forkastet med det samme. Når folk spørger svarer jeg dog stadig at “jeg venter på mit afslag” – hvilket jeg også gør.

Grunden til svartiden kan også være at romanen går på tur blandt redaktørerne som en joke om dårlig fortælleteknik – hvem ved. Jeg væbner mig med tålmodighed, for det er desværre det eneste man kan gøre som nybegynder forfatter.

Så er jeg tilbage online. Forhåbentlig på en ny og hurtigere server. Kommentarer virker også igen, og et nyt top banner bare for forandringens skyld.