Morten Brunbjergs Blog

Jeg har netop taget en pause i skrivearbejdet på min krimi med arbejdstitlen Lydspor, og pausen bruger jeg så på at skrive her. 60.000 ord er nået, og historien er netop ved at nå sit klimaks. (60.000 ord er cirka 240 bogsider) Jeg har højest en uge tilbage af skrivearbejdet – sandsynligvis slet ikke så længe.

En del af mig har bare lyst til at blive ved med at skrive mere historie, men en anden del vil gerne have første udkast færdig nu. Lige nu. Det er både hårdt og sjovt at skrive Lydspor, når det er hårdt kan jeg mærke at jeg vil skøjte hen over detaljerne for at blive hurtigere færdig – det er de dage jeg gerne vil være færdig med det samme – helst i går. Når det er sjovt har jeg ikke lyst til at slutte.

I dag har været hård. Jeg har ind til nu produceret lidt over tusind ord, halvt så meget som jeg normalt producerer om dagen. Jeg tror det er fordi jeg nærmer mig klimaks, og flere og flere tråde skal hentes ind og afsluttes, og jeg skal tænke mig godt om for at presse så meget spænding som muligt ud af historien. Heldigvis synes jeg det lykkes. Hvis romanen nogensinde bliver udgivet tror jeg at jeg har dig hængende på kanten af stolen de sidste 40 sider.

Det er langt fra kunst jeg producerer, men bare en historie jeg nyder at fortælle. Alligevel kan jeg mærke at jeg kommer dybere end sidste roman. Der er mere kød på hovedpersonen, og det betyder naturligvis ikke at han er trumlefed, men at han er mere kompliceret, og selvom historien og personerne ikke er specielt realistiske, er de mere interessante end sidst. Jeg skal stadig blive bedre til miljøbeskrivelser og til ikke at springe for hurtigt videre.

Jeg skal også blive bedre til at undgå overspringshandlinger som at skrive på bloggen når jeg støder på problemer. Derfor: Slut herfra.