Romanen er færdig
Jeg har afsluttet første udkast til krimien “Lydspor” for mindre end ti minutter siden. Den endte på 65.179 ord, hvilket er godt 15.000 ord længere end min forrige roman. Da du ikke er skrivenørd og sikkert ikke har en fornemmelse af antal ord, så er 65.000 ord omkring 260 bogsider eller noget i den retning.
Nu skal jeg holde ferie fra skriveriet i næste uge og få ideer til næste projekt. Efter ferien står den på redigering af Lydspor og indhentning af kritik fra forskellige udvalgte.
Det føles fantastisk! En roman på to en halv måned er ikke nogen dårlig præstation og jeg er meget tilfreds lige nu. Det ændrer sig sikkert når jeg gennemlæser romanen senere, men lige nu er den fejlfri og smuk som nyfalden sne, og det er værd at nyde så længe det varer.

Til lykke.
Fantastisk!
Kæmpe tillykke! Jeg glæder mig til at læse den!
Et forsinket tillykke!