Vi lever jo også af at sælge lorteprodukter som folk ikke har brug for, ved at dreje sandheden, pirre nysgerrigheden og i øvrigt helt fornægte at det vi sælger er ubrugeligt.

Jeg siger heller ikke, at man ikke må stave som en hest – det må man da gerne. Jeg siger bare, at blogs, hvor det er fremherskende, mister jeg omgående interessen for.

Lad være med at:
- skrive præcise overskrifter. (Du vil overraskes)
- lave slå-, stave- og grammatikfejl.
- tro at du er journalist.

Og så tror jeg at vi alle har forstået at du ikke bryder dig om Harry Potter.

Jeg er uening i meget af det du skriver, men sådan kan det gå.

Hvis lige præcis det indlæg f.eks. skulle handle om Harry Potter eller andet, der bare ikke interesserer mig, danner jeg mig lynhurtigt et overblik over, om denne blog alligevel er værd at huske, simpelthen fordi den er godt skrevet. Hvis der nu stod Harry Potter i overskriften ville jeg slet ikke komme derind – og så ville jeg da gå glip af noget :-).

At skrive læseværdigt er bl.a. at kunne elementær grammatik, kunne stave, sætte tegn. Jeg løber ofte skrigende bort, når skribenten ikke kan den slags basale ting. For så kan emnet egentlig være nok så interessant – skal jeg sidde og gætte mig til, om han/hun mente et navneord (han/hun så ikke lige kunne stave til) eller en form af et verbum, hvor “tiden” ikke fremgår, fordi det er bøjet som en brækket arm, så står jeg sgu af!

Og det uagtet at overskriften måske er stringent. Mere end tre sprogfejl i første afsnit, og jeg den, der er smuttet! Der er ting, livet bare er for kort til *G*.

Når jeg læser blogs vil jeg gerne vide nogenlunde hvad jeg går ind til. Jeg gider ikke læse halvdelen af et langt indlæg før det går op for mig at det handler om noget jeg synes er uinteressant. Med tusindvis af blogs har jeg ikke lyst til at spilde min tid på at tøfle rundt og hyggelæse alt for meget. Det er fint ind i mellem, men for det meste jeg ser på overskrifter og dømmer indlægget ud fra den, det indrømmer jeg blankt, og ser det ikke som noget dårligt.

Næh, spørger du mig, er den største fejl, mange bloggere begår, at de reelt ikke kan skrive så det er læseværdigt. Men det må man jo helst ikke sige højt…

Hvad mener du er problemet? Altså definitionen på læseværdigt. Og hvorfor mener du at man ikke sige det? du har jo lige sagt det.

Men lad os nu sige, at jeg fulgte en overskrift på Blogbot, der hed “Den film bør du se!” – og det viste sig, at lige det indlæg handlede om den for mig så inderlig uinteressante H.P. Det udelukker jo ikke, at bloggen kan være både god og velskrevet og værd at besøge en dag, bloggeren skriver om noget andet.

Jeg synes, man går glip af alt for meget ved at være fikseret på stringente overskrifter fremfor det faktiske indhold. Blogs er trods alt ikke aviser. Selv om mange bloggere vist tror, de er misforståede journalistiske genier. (Og nej, den var ikke møntet på nogen bestemt – blot en konstatering efter godt tre års færden i blogland).

Der må gerne overlades lidt til fantasien. Jeg synes, en overskrift som: “Den film bør du se!” er væsentlig mere spændende end: “Se den nye Harry Potter-film” (hvilket jeg så aldrig kunne drømme om, men det er en anden snak *G*).

Næh, spørger du mig, er den største fejl, mange bloggere begår, at de reelt ikke kan skrive så det er læseværdigt. Men det må man jo helst ikke sige højt…

“For fuld musik” ville måske være bedre som “Glæden ved gamle LP’er”. “Vil ha’” kunne ret let gøres lidt specifik ved at tilføje det du nu vil have. F.eks.: “Vil ha’ en laptop”. “Vil ha’ stilhed derhjemme” og så videre. “Som hund og kat” og “for fuld musik” er jo netop floskler som mange bruger i alle mulige situationer.

Jeg er ikke interesseret i at køre en diskussion om hvad der er “den rigtige” måde at skrive på, for det er som at diskutere hvad der er den rigtige politiske holdning. Jeg gav nogle, efter min mening, gode råd. Det er alt.