Forlaget Phabel har skrevet 5 bud til en god børnebog. Tippene omhandler grundlæggende historieropbygning, personer, sprog og historiens univers. De retter sig nok primært mod endnu ikke udgivede forfattere der skriver fantasy til børn, men kan overføres til andre genrer. Tak til Anders for linket.

Alle I dagbogsbloggere der sidder parate til at blive fornærmede over at jeg tillader mig at komme med forslag til opbygning af jeres tekster kan godt slappe af. Det her drejer sig primært om fagtekster.

Poywriter skrev på et tidspunkt en kort artikel om at skrive effektive tekster online. Jeg synes meget af det passer på min måde at læse online fagtekster på, så derfor har jeg kogt det ned til en liste.

- Brug den omvendte pyramideform. Start med konklusionen
- Skriv korte referater eller opsummeringer for længere indlæg
- Fortæl læserne hvilke spørgsmål de kan forvente at indlægget besvarer
- Lav ofte afsnit, og hold dig til én ide pr. afsnit
- Skriv unikke og forklarende overskrifter og underoverskrifter
- Lav lister. De giver afbræk i teksten og virker indbydende

Ovenstående er naturligvis en katastrofe i en bog, (de fleste af dem) men jeg synes de fungerer online hvor læserne skal fanges hurtigere for ikke at forlade siden med det samme. Det er naturligvis et spørgsmål om holdning hvorvidt man overhovedet er interesseret i læsere med så kort en koncentrationsperiode, men jeg synes det der tæller i fagtekster er at få budskabet effektivt frem.

Your lyrics lack subtlety! You can’t just have your characters announce how they feel! That makes me feel angry!

- Futurama

Til Fotomarathon har du 12 timer til at tage 12 fotos, og du får mailet fire emner hver fjerde time.

Jeg deltog for første gang i år og havnede på top 20 ud af 229 deltagere. Min placering spænder fra 11. pladsen til og med 20. pladsen da man har valgt ikke at give 11.-20. pladsen speficikke placeringer. Jeg vælger selvbedraget og regner med at jeg havnede på plads 11. Jeg har oven i købet vundet en premie. Ikke nogen stor præmier, (200 kr) men at komme i top 20 på min første deltagelse er jeg tilfreds med.

Du kan se vinderbillederne her og mine fotos her.

Jeg er glad for placeringen, og det lille selvtillidsløft kommer på et rart tidspunkt, da jeg fornylig startede Gekko Foto.

Politiken har annonceret en med temaet: Har du lyst?

Lyst får os til at gøre ting. Vi myrder, sejler, fisker, kysser, lyver, spiser og drikker, læser, tager på eventyr, elsker, spiser, slås, skændes, går på arbejde, hører musik og gifter os. Fordi vi har lyst.

Skriv en novelle, der handler om lyst. Om hvordan lyst kan føles, og hvad lyst kan rette sig imod. Om lyst og ulyst. Om miraklet, når lysten bliver tilfredsstillet, og den til vanvid grænsende frustration, når det ikke sker.

Jeg har ikke set på om jeg har tid til at være med endnu, men hvis jeg får en god ide og har en naturlig pause fra romanen (for eksempel mens en kritiker læser den) så er det meget muligt at jeg vil deltage. Der er for en gangs skyld kontanter som præmie, og ikke bare æren at blive udgivet.

Ovre på Fiction Writing fortæller Emily en interessant historie om skriveblokering og kritik fra familiemedlemmer. Det hele kommer sig af at hun skrev en roman på 1.800 sider, hvorefter hendes mor som en vittighed udbryder: “Hvem gider dog læse 1.800 sider skrevet af dig?” I starten lo Emily, men fløj derefter durk ind i en skriveblokade på tre måneder.

Resultatet blev at Emilys mor nu kun får lov at læse med hvis hun fortæller Emily hvor fantastisk hun er. Kun positiv kritik! Jeg synes det er en forfærdelig løsning, og jeg ville aldrig selv vælge den. Jeg kan godt forstå at det gør ondt selvom det kun er en vittighed, men sådan er det at skrive. Man får blå mærker. Men det beviser hvor følsomt det kan være at lade nær familie læse hvad man skriver.

At skrive romaner forholdsvis nyt for mig. Jeg begyndte i oktober 2006, så jeg rammer snart et år som forfatter, og mine forældre har stadig ikke læst mit første seriøse bud på en roman, Gletscheren. Det skyldes ikke at jeg nægter at lade dem læse, men snarere at jeg ikke har fået en version skrevet ud til dem. Det skyldes også at min mor ville vente med at læse den til den blev udgivet. Jeg oplyste hende for nylig om at den sandsynligvis aldrig bliver udgivet på grund af for mange basale fejl, men hvis den gør kan der gå år. Nu tror jeg gerne hun vil læse den, og det skal hun være velkommen til, og min far med hvis han vil, og de behøver ikke begrænse deres kritik.

Alligevel beder jeg ikke mine forældre om at være kritikere på et første udkast. For det første kan min mor ikke abstrahere fra trykfejl (som der er mange af i et første udkast) men vigtigere så kan de være positivt forudindtagede fordi jeg er forfatteren. Uden at vide det med sikkerhed tror jeg at det er svært at give sine børn rystende ærlig kritik. Jeg kan forestille mig at det er besværligt at bryde et helt livs vane med: “Nej hvor er det en flot malet lerklump du giver mig i julegave, den er jeg vel nok glad for!” og skifte det ud med: “Det her afsnit er noget lort. Du bruger ikke nok tid på at beskrive Sarahs tanker og desuden er det hamrende urealistisk. Skriv om!”

Mange års hårdt arbejde med spam og websider med så mange reklamer at indholdet efterhånden er sekundært, ser endelig ud til at give resultater. Ifølge en ny undersøgelse ignorerer vi alt der bare minder om en reklame.

Kort fortalt konkluderer undersøgelsen følgende:

Fancy Formatting, Fancy Words = Looks Like a Promotion = Ignored

Et andet eksempel fra undersøgelsen fortæller:

One site did most things right, but still had a miserable 14% success rate for its most important task. The reason? Users ignored a key area because it resembled a promotion.

Det kan vi der skriver bestemt benytte os af. Undersøgelsen handler naturligvis også om design og farver, men sprogligt er budskabet det samme som altid: Formuler dig kort og klart og kom til sagen.

Jeg har fået romanen (en krimi med arbejdstitlen Lydspor) tilbage fra de første kritikere, og som du kan se fylder eksemplarerne godt på skrivebordet.

Jeg tager stilling til kommentarer efterhånden og skriver så om hvis jeg er enig i kritikernes bemærkninger, eller hvis jeg synes en omskrivning er nødvendig af andre årsager. På forhånd har jeg talt med kritikerne og fået deres generelle meninger og skrevet dem ned i punktform for ikke at glemme den overordnede fornemmelse de fik. De generelle punkter giver mig også en følelse af hvad jeg skal være specielt opmærksom på når jeg skriver om.

Et generelt punkt er for eksempel: “Jeg vil vide mere om personernes fortid.” Det kan jeg bruge til at flette små historier ind hvor jeg synes det passer – også steder hvor kritikerne ikke har skrevet kommentarer.

Det har været en ulidelig proces at vente på kritikernes feedback. Det er endelig slut nu, og pokkers rart at være i gang igen.

Med Speeder kan du sandsynligvis forbedre din læsehastigheden ved at tvinge dig selv til at læse hurtigere end du tror du kan. Det eneste programmet gør er at vise dig et eller flere ord fra teksten isoleret, og med et bestemt antal ord i minuttet. Du kan skrue op og ned for antal ord i minuttet som det passer dig. Sådan gør du:

Kopier den tekst du ønsker at læse (det kunne for eksempel være dette blogindlæg) og sæt teksten ind i Speeders tekstboks.

Klik på “Settings” og indstil ord pr. minut, samt hvor mange ord ad gangen du vil have vist (chunk size).

Klik “Save” og kast dig ud i det ved at klikke på play symbolet.

Du kan herefter læne dig tilbage mens Speeder præsenterer teksten med det antal ord i minuttet du har bedt om.

Ved at tvinge dig til at læse hurtigt kan du lukke munden på den indre stemme der forsinker dig ved at læse med, og undgå at lade øjnene springe op og læse tidligere dele af teksten. Speeder kan lade ordene flyve forbi dine øjne så hurtigt at du ikke kan gøre andet end at slå hjernen fra og bare læse. Hvad med at prøve 5000 ord i minuttet?