Lær at læse hurtigere

Med Speeder kan du sandsynligvis forbedre din læsehastigheden ved at tvinge dig selv til at læse hurtigere end du tror du kan. Det eneste programmet gør er at vise dig et eller flere ord fra teksten isoleret, og med et bestemt antal ord i minuttet. Du kan skrue op og ned for antal ord i minuttet som det passer dig. Sådan gør du:

Kopier den tekst du ønsker at læse (det kunne for eksempel være dette blogindlæg) og sæt teksten ind i Speeders tekstboks.

Klik på “Settings” og indstil ord pr. minut, samt hvor mange ord ad gangen du vil have vist (chunk size).

Klik “Save” og kast dig ud i det ved at klikke på play symbolet.

Du kan herefter læne dig tilbage mens Speeder præsenterer teksten med det antal ord i minuttet du har bedt om.

Ved at tvinge dig til at læse hurtigt kan du lukke munden på den indre stemme der forsinker dig ved at læse med, og undgå at lade øjnene springe op og læse tidligere dele af teksten. Speeder kan lade ordene flyve forbi dine øjne så hurtigt at du ikke kan gøre andet end at slå hjernen fra og bare læse. Hvad med at prøve 5000 ord i minuttet?