I den lokale Netto er min kammerat nummer tre i kassekøen. Foran ham står en ældre, overvægtig dame, og foran hende lægger en ung fyr en ramme øl og en Marsbar på bånden. Den fede dame siger uden et gram af humor i stemmen: “Øl og franske kartofler! Nå, så er aftensmaden sandelig klaret!”
Den unge fyr vender sig og ser kort op og ned af damen og kvitterer: “Ja, så lidt ser det jo ikke ud til at du kan klare dig med.”

Vi havde besøg af et par af hans gruppekammerater, og vanen tro drak vi tæt, mens vi sad på sofaen og sumpede. Velafslappet sad han tilbagelænet og med benene let spredt, med en øl i hånden og kun foruden den fjernbetjening, der ville have cementeret hans status som den fuldstændige mand.

Dette syn fik en noget fysisk klemt kvindelig medstuderende til at udbryde, måske i et forsøg på at tilkæmpe sig mere siddeplads: “Hvorfor skal I mænd altid sidde med spredte ben?”

Hvortil min ven uden at blinke svarede:

“Jamen gør du da ikke det, når du har et sæt nosser mellem dem?”