Morten Brunbjergs Blog

Der skal ikke herske tvivl om at jeg har glædet mig, og ikke er skuffet over Indiana Jones 4. Her en anmeldelse, og jeg skal nok advare mod spoilers i god tid, så læs bare med.

Dette er en film for Indiana Jones fans, det er ganske tydeligt. Der er mere humor i Indy 4 end i de gamle Indy film, og det er tydeligt at se at filmholdet har moret sig. Harrison Ford giver en god, men noget afdæmpet, fremstilling af en ældre Indy som årene ikke er gået sporløst hen over, hvilket mest kommer til syne når han taler med Mutt, som er det yngre modstykke til Indy. Når det er sagt så kan Indy stadig slå en proper næve, og kampene er gode gammeldags nævekampe med de gamle Indy lydeffekter. Indy er bestemt den samme figur som vi kender fra de gamle film, men der er sket meget i Indy’s liv siden sidst, og dele af det passer ikke helt med min forestilling om Indy.

Men fantastisk var det at se ham tage hatten på for første gang, og helt uden stor fanfare, blot med et langsomt og diskret Indiana Jones tema i baggrunden. Sådan skal det gøres!

Filmen er fyldt med storslåede actionscener, og Indy skifter lidt mellem at være den gamle “I make this up as I go” Indy, og lidt mere tilbageholdende. Indy har stadig sin jungle-intelligens og evne til at løse gåder og finde guldet for enden af regnbuen, og det er ganske enkelt fantastisk at se ham i kostumet igen, selvom bukserne hænger lidt gammelmandsagtigt, men er der noget at sige til det?

Alligevel er det som om filmen er lige lovlig fjollet nu og da. Humor er helt i orden, og faktisk et krav til en god Indy film, men somme tider tager det overhånd. Et andet problem er at Indy konstant hjælper skurkene med at komme videre fordi de truer hans venner. Det ligner slet ikke Indy. Han improviserer og snoer sig ud af situationen. Der er meget lidt spænding i dialogen. Selv når Indy taler med skurkene er der ikke meget ueninghed bortset fra det første kvarters tid.

Nu eksisterer Bogart filmmagasinet ikke mere, men en film som Indiana jones 4 fortjener alligevel at få hatte frem for stjerner. Ud af 5 hatte vil jeg alligevel give Indiana Jones and the kingdom of the crystal skull 4.

Hvis du kommenterer på handlingen, så marker spoilers tydeligt, tak.

Spoilers og afsløringer om plottet følger! Læs ikke videre hvis du ikke har set filmen. Læs ikke videre hvis du ikke vil have handlingen afsløret.

Der er flere figurer i denne Indyfilm end i de forrige. Det tager en smule fokus fra Indy som vi er kommet for at se. Det går dog, og langt det meste af filmen er hæsblæsende og fyldt med Indy, næsten som vi kender ham. Filmen tager en smule skade af at filmholdet har en tendens til at ville vise for meget på samme tid. De gamle Indyfilm havde ofte nærbilleder og var helt oppe i ansigtet på Indy under actionscenerne. Det savnede jeg lidt.

Men det er i filmens sidste kvarter at de værste problemer opstår.

(STORE SPOILERS herefter!)

I filmens slutscene finder vi ud af at det hele drejer sig om aliens. Indiana Jones universet falder sammen om ørerne på os når en spillevende alien toner frem på skærmen. Og ikke nok med det. Der er også en skinnende flyvende tallerken – og en portal til en anden dimension. Jeg ved ikke hvad de har haft i tankerne med den slutning, men det var ikke Indiana Jones. Den slags hører til i en X-files film.

Til sidst skal vi naturligvis være vidne til et bryllup mellem Indy og Marion, og den scene reddes kun af en veludført slutjoke hvor den så kendte og elskede Indiana Jones hat er tæt på at blive givet videre til næste generation, hvilket dog ikke sker, og vi kan ånde lettet op.

Igen, hvis du kommenterer på handlingen, så marker spoilers tydeligt, tak.