Udfordringen i at planlægge omskrivningen af min krimi, Lydspor, er delt i to. 50% er det kreative, at finde på historien, og 50% at finde tid til arbejdet. Jeg arbejder fuldtid og vil også gerne se Maja som nu er 4 måneder. Om aftenen efter Maja er lagt i seng kan jeg skrive hvis jeg vil, men det er også det eneste tidspunkt jeg kan slappe af sammen med Rosa. Jeg er ikke altid parat til at ofre det for at skrive.

Det er vel ingen usædvanlig konflikt for den vordende kunstner, der endnu ikke tjener penge på sit værk. Skal jeg ofre barn, kæreste eller kunst? Naturligvis ingen af dem. Kunsten kommer bare til at tage lidt længere tid end det gjorde før. Arkivér dette indlæg under den alternative overskrift: “Ting tager tid”. Det kan sagtens lade sig gøre at følge sin drøm og stifte familie.

Ska’ I ha’ soja i rullen?
FUK!

Sorte ruder og plasticvisir
Fra nul til hundred i første gear
Spoiler spolerer – vi går i stå
mens vi kører rundt i himlen blå

Voldsom Volvo
Vild på varme brede dæk
Voldsom Volvo

Tak for i aften,
og hurtigt væk

Tolv tommer fælge – en vejkanon
Asfaltens helte – i Amazon
og før du når og vende dig om
er det ten-four over og hopper til en tom

Voldsom Volvo
Vild på varme brede dæk
Voldsom Volvo

Tak for i aften,
og hurtigt væk

Voldsom Volvo
Vild på varme brede dæk
Voldsom Volvo

Tak for i aften,
og hurtigt væk

Toptrimmet tosset og stjernegal
Svæver vi rundt på din tiende sal
Tredobbelt Weber der ulmer sært
og hattelakken holder til lidt af hvert

Voldsom Volvo
Vild på varme brede dæk
Voldsom Volvo

Tak for i aften,
og hurtigt væk
Hurtigt væk
Hurtigt væk

Voldsom Volvo
Brødrene Bisp Band
Tekst: Wikke-Rasmussen
Musik: Billy Cross
Vokal: Allan Mortensen

Så er jeg stort set rask igen. Det er utroligt som man lærer at sætte pris på livets simple værdier, som at kunne ånde når man ligger ned, ikke have hovedpine hver gang man bevæger sig og kunne tale. Længe leve raskheden.

Mange siger spøgefuldt at de er blevet taget på sengen af forkølelse. Natten til onsdag i sidste uge kørte en mellemting mellem en flydekran og en damptromle ind gennem min soveværelsesvæg og tævede en forkølelse i mig med en nedrivningskugle og satte min stemme ud af funktion og byttede åbenbart også min strube ud med en vinkelsliber.

Jeg har ikke haft en sygedag fra mit arbejde siden 2002, og de få gange jeg har været forkølet siden da, har det været overstået på højest to dage. Her sidder jeg, med ondt i hovedet og er syg på sjette dag. Det ligner mig ikke. Sig mig, hvad fanden er egentlig meningen? Jeg vil gerne klage over det der forkølelse! Og nu gør mit hoved så ondt at jeg ikke gider skrive mere. Jeg må se mig slået af forkølelsens rambuk.

Efter længere tids kamp mod kræft er den populære forfatter Michael Crichton død, 66 år gammel. Michael Crichton er måske bedst kendt for blandt andet Jurassic Park og Solen stiger. Crichton stod også bag TV serien ER (Skadestuen), hvilket han vandt en Emmy for, sandsynligvis på grund af hans store viden om emnet, da han er uddannet læge.

Du kan læse mere om Michael Crichton på Wikipedia.

Dr. Ian Malcolm: There. Look at this. See? See? I’m right again. Nobody could’ve predicted that Dr. Grant would suddenly, suddenly jump out of a moving vehicle. There’s, another example. See, here I’m now sitting by myself, uh, er, talking to myself. That’s, that’s chaos.

Er et udtryk jeg aldrig har brugt før. Men det er passende. I nat valgte USA deres første sorte præsident. Og for første gang i otte år tror jeg på, at der er håb for at USA tager sine skyklapper af, og hilser på resten af verden med oprigtighed.

Vil du se Barack Obamas vindertale, ligger den på youtube i næsten pæn kvalitet.

Barack Obamas tale part 1.
Barack Obamas tale part 2.
Barack Obamas tale part 3.