Skab levende personer
Hvis folk siger til dig at dine personer er stereotyper eller ikke er troværdige, så er du måske løbet ind i et klassisk skriveproblem.
Det er fristende for forfatteren at se sin hovedperson som værende hovedpersonen. Men i virkeligheden er alle personerne hovedpersonen.
Alle er helten i deres egen historie.
Hvis du har opfundet skurken til netop at være skurken, så vil dine kritikere sandsynligvis sige til dig at der er noget galt. Skurken er ikke troværdig, eller handler irrationelt.
Løsningen er at spørge din skurk om hans/hendes motiv. Interview dine personer, og de vil afsløre deres motiver. Måske ender du ligefrem med at sympatisere med din skurk og forstå hans/hendes handlegrundlag. Det vil give en dybde og troværdighed til dine historier som er misundelsesværdig.
Det er fuldstændig rigtigt :-) Og hvor er du dog god til at få kompliceret stof gjort meget nemt tilgængeligt.
Det der fremgår klart af dit blogindlæg, men som ellers er ret svært, er, at når du går ind i skurken, vendes plottet på hovedet, og “de gode” bliver så skurkene.
Hvis der i romanen eks. indgår tre grupper af personer, og grupperne bekæmper hinanden, skal forfatteren være i stand til at anskue sit plot, ikke bare fra tre vinkler men, fra tre forskellige definitioner og versioner af den samme historie.
Japansk skuespil-kunst har nogle fantastiske eksempler på arbejde med netop det!
Det er en omfattende tankevirksomhed, som kræver øvelse at overskue. Men den kan heldigvis læres.
Det er imponerende, hvor hvor tilgængeligt du formidler det.
Gode hilsner,
Søren
Søren, tak for rosen. Fortæl gerne lidt om japansk skuespil som du nævner; det lyder interessant.