Det der fremgår klart af dit blogindlæg, men som ellers er ret svært, er, at når du går ind i skurken, vendes plottet på hovedet, og “de gode” bliver så skurkene.

Hvis der i romanen eks. indgår tre grupper af personer, og grupperne bekæmper hinanden, skal forfatteren være i stand til at anskue sit plot, ikke bare fra tre vinkler men, fra tre forskellige definitioner og versioner af den samme historie.

Japansk skuespil-kunst har nogle fantastiske eksempler på arbejde med netop det!

Det er en omfattende tankevirksomhed, som kræver øvelse at overskue. Men den kan heldigvis læres.

Det er imponerende, hvor hvor tilgængeligt du formidler det.

Gode hilsner,
Søren