Jeg har fået prøvekapitlerne til Lydspor tilbage fra mine kritikere som begge heldigvis er fyldt med gode ideer og forslag. Jeg er efterhånden i super form til at modtage kritik, hvilket vil sige at jo flere forslag til ændringer folk har, jo gladere bliver jeg. Dengang, for efterhånden mange år siden, da jeg begyndt at skrive, forholdt det sig nærmest omvendt.

Vent nu lidt, betyder det at jeg har udviklet mig som skribent? Det var sandelig ikke meningen.

Jeg går i cirkler i venteværelset. Prøvekapitlerne til min roman er ude hos to kritikere lige nu. Efter dem er der kun én fyr tilbage som jeg håber på at få kritik fra, og så skal kapitlerne af sted til Gyldendal og den uvisse skæbne.

Der er få situationer der er værre end at vente på feedback. Hvad synes de? Er det noget lort? Kan de lide det? På den ene side ønsker jeg at de afleverer et manuskript uden rettelsesforslag, for så er alt perfekt. På den anden side ønsker jeg mig en masse forslag.

Jeg tramper rundt i cirkler i stuen og trommer med fingrene mod bordpladen under middagen, bider i min brillestang og derefter neglene. Går rundt i cirkler og tommer med fingrene og gentager mig selv.