10. februar 2010 vil de gerne tale med mig “for at finde en løsning” omkring min krimi. Hvad “en løsning” dækker over ved jeg ikke, men jeg håber at der ikke ville være grund til at mødes personligt hvis det er et afslag.

“Skal jeg forberede noget, eller taget noget med?” spurgte jeg.
“Kun dig selv, det rækker.”

Nu skal jeg lige læse op på min synopsis så jeg er klar til at besvare eventuelle spørgsmål omkring historien uden at tænke for længe.

Jeg mener ikke forhindringer for personerne i din historie, men de forhindringer du sætter for dig selv giver din historie en kurs som du aldrig ville have fundet på hvis du havde helt frie hænder.

Tag f.eks. filmen The Imaginarium of Doctor Parnassus. Heath Ledger, som spiller hovedrolleindehaveren, døde to tredjedele inde i optagelserne, og alligevel er filmen nu i biograferne. Jude Law, Colin Farrell og Johnny Depp overtog hans rolle. Det hele kreativt løst med en simpel historieændring man som publikum køber på stedet. Ændringen af hovedpersonens udseende reflekterer ændringerne i hans personlighed gennem filmen.

Da jeg fik svar fra Gyldendal på første udkastet af min krimi fik jeg at vide at de kunne lide den ene del af den, men ikke den anden. Jeg måtte altså finde en metode til at bevare de dele af romanen de kunne lide, og skrotte de andre. Det var svært i starten, men er faktisk endt med en masse nye ideer som jeg aldrig ville være kommet på, netop fordi dogmen var at beholde halvdelen af en roman stort set uændret, men ændre den anden halvdel.

På samme måde kunne en historie hvor der skal indgå en lampe, to kilo ost og en vandmand sende dig i retninger som du aldrig havde tænkt på at gå. Er det i øvrigt noget du vil forsøge så vil jeg meget gerne læse resultatet :)

Historiemæssigt er der måske lige i overkanten af ligheder mellem Avatar og den gamle historie om Pocahontas. Tag og kik lidt på denne omskrivning af Pocahontas. (Klik for et større billede)

Jeg har lige talt med min redaktør. Gyldendal tygger stadig på prøvekapitlerne til krimien Lydspor, og har netop i dag haft møde om den. De har ikke noget svar, men melder snart tilbage. Vi aftalte at jeg ringer om fjorten dage hvis jeg ikke har hørt noget.

Jeg fik også at vide at tilbagemeldingen ikke kommer til at love udgivelse. De kan – forståeligt nok – ikke love den slags før de har læst hele romanen vil jeg tro. Men de vil give et signal om hvorvidt de synes det tegner så godt at de vil læse den færdige roman, eller om de ikke er interesserede.

Jaja, så venter jeg lidt mere. I spænding.