På vej mod en ny historie

Plot er ikke let. Opgaven bliver ikke nemmere af de 3 primære beskeder fra Gyldendal:

1. Historien skal være mere realistisk.
2. Hovedpersonen skal involveres personligt i plottet.
3. Den oprindelige hovedperson skal bevares.

Opgaven svarer til at flytte alle skakbrikker rundt, på nær kongen, midt i et spil – og stadig så stærkt.

Jeg har i de sidste uger kæmpet med forskellige historieideer. Familie og venner har været gode til at komme med indspark. Nu står jeg så med en grundide og en masse historietråde at holde rede på. Min hovedperson er så pyskisk syg at han dårligt tør forlade huset, derfor er det noget besværligt at få ham involveret personligt i plottet – jeg har dog fundet en metode.

Jeg har flyttet forbrydelsen ind i hovedpersonens familie for at involvere ham mere i plottet. Og det er nu at jeg skal passe på. Jeg ønsker ikke at min historie skal ende som endnu et småborgerligt dansk familiedrama sat i en provinsby. Jeg vil have mere perspektiv i historien end som så.

Jeg går en farlig balancegang lige nu. På den ene side skal jeg bevare de gode elementer fra de tidligere udgaver af historien, men jeg skal samtidig skabe noget helt nyt der stikker dybere end et familieopgør.

Plottet spøger i baghovedet hele tiden. Så meget at jeg er vågnet om natten og har skrevet ideer ned et par gange. Jeg har hængt flere papirer med plotideer op på væggen foran computeren derhjemme. Historien begynder at tage form, og hver dag på cyklen får jeg nye ideer. Inde i hovedet er en historie ved at tage form, og nu begynder jeg endelig at se konturerne.