32 år og ikke udgivet – panik?
Da jeg var 23 lovede jeg mig selv at jeg ville være udgivet inden jeg blev 25. Det var lettere sagt end gjort siden jeg på det tidspunkt ikke vidste meget om at skrive. Det lykkes dog at få en novelle udgivet i en antologi, så egentlig nåede jeg målet. Men i mit hoved var ”udgivet” altid synonym med at have en roman udgivet, så jeg støttede mig til novellen, men følte ikke at det var ”rigtigt”.
Jeg fyldte 32 i fredags og er lige blevet far til mit andet barn. Jeg har et godt job og en fantastisk familie, men stadig ingen roman udgivet. Hvor står jeg nu? Der er sket meget i de sidste måneder. Mødet med Gyldendal har betydet at jeg ikke længere er i tvivl om at jeg bliver udgivet. Det er et spørgsmål om overskuelig tid.
Tid? Hvordan får jeg tid til at skrive med job og to børn?
Forfattere skriver. Alle andre kommer med undskyldninger.

Hej Morten
Tillykke med i fredags :-)
Har du spurgt dig selv hvorfor du vil udgives?
Førhen (i gamle dage, da du var 23 ;-) ) var det forbundet med en del prestige og intellektuel anerkendelse at være udgivet. I dag er der stort set ingen ekssportsmand eller TV-vært med respekt for sig selv, der ikke har udgivet en biografi eller børnebog. Men hvorfor vil du – Morten Brunbjerg – gerne udgives? Spørgsmålet er selvfølgelig stillet med et smil på læben ;-)
Hils Rosa.
M.v.h.
Thomas
Ja, tillykke med den nye :)
Det med at skrive er for mig noget man bare skal gøre. for et par år siden skrev jeg som hobby-skriver, dvs, når der lige var tid. jeg havde stadig drømmen om at blive udgivet, men der var også så meget andet der skulle gøres, så skrivningen var på andenpladsen.
så besluttede jeg mig vidst bare for at rydde op i det, for noget skulle jo færdiggøres hvis man ville være forfatter. slog op i min kalender for at se hvor jeg havde mest spild-tid, og for mig var det så om aftenen hvor jeg alligevel var for træt til noget. jeg ændrede rytme og begyndte at gå tidligt i seng og stå tidligt op, hvor jeg så der kunne skrive i fred og ro inden resten af verden startede.
dette ved jeg så til gengæld ikke om virker for dig, da man vidst nok gerne vil have aftenerne alene med sin kone efter man har fået børn, men selve grundtrinene kan bruges.
fx er jeg også begyndt at skrive meget i busser (i en a4-kinabog), hvilket godt kan ende med en side eller to skrevet på sådan en 15-20 minutters tur.
ved ikke om det bare er pral, eller om noget rent faktisk kan bruges :)
tillykke med knejten endnu engang!
og god skrivelyst
Bjarke
og tillykke med fødselsdagen, ja! glemte jeg helt
Thomas, udgivelse er for mig et skridt på vejen til at leve af at skrive skønlitteratur – selvom det først er om mange år. Jeg vil ikke udgives bare for at blive udgivet.
Bjarke, det med at stå tidligt op og gå tidligt i seng kommer ligesom af sig selv med to børn under to år. :) Går i seng kl. 22 og Maja vågner kl. 6:30 typisk. Det er svært at gøre andet. Nu har jeg barsel hver fredag i en periode på 6 måneder, det giver tid til familien og til at skrive. God ide med at skrive i hånden. Har faktisk aldrig prøvet det, har kun griflet ideer ned på papir :)
ang. håndskrivning var jeg meget afstandstagende i starten, ‘det er jo lettere på computer’, men det er en god måde at få skrevet noget når man lever et spændende liv og altid er på farten.
og ja, tænker med to børn bliver det alligevel lidt svært at få det hele til at passe ind i skemaer andre end dem børnene dikterer