Jeg går mod vennernes anbefalinger
Jeg har sendt en ny synopsis til Gyldendal i går. Det er nu tredje version min roman med arbejdstitlen Lydspor jeg leverer til Gyldendal. Den første version var om en seriemorder. Den anden version var om en bortført politiker. Denne tredje version handler om hovedpersonens familie. Den er mere persondrevet og trykkende i stemning og mindre “mainstream og plotdrevet”.
Jeg har skrevet mange skitser til historier efterhånden, og får altid venner eller familie til at give kritik. Det er første gang at jeg er gået mod stort set alle anbefalinger og bevaret en synopsis som langt de fleste ikke syntes var en forbedring i forhold til de tidligere versioner. Men nu er det sådan at jeg er forfatteren! Ha! Og desuden kunne Gyldendal ikke lide de gamle versioner. Men det føles nu underligt at gå mod anbefalinger fra venner hvis dømmekraft jeg har stor tiltro til.
generelt prøver jeg ikke at se det som at jeg går ind for/imod det mine kritikere siger.
de har en pointe i det de siger, og denne pointe er læser/tekst-orienteret.
som forfatter må man så forholde sig til denne kommentar som tekstproducent. er kommentaren læserorienteret må man forholde sig til, at fordi en har holdningen behøver andre ikke have den. kan man se pointen eller ej? generelt må man her lave noget fokusgruppe-arbejde og høre andre hvad de synes, hvis man ikke selv kan bedømme det.
er det tekstorienteret er den lidt lettere. de har kritiseret et element i teksten. der å tekstproducenten tænke over hvad han vil med teksten, og hvad han ville med det element, der er beskrevet. stemmer det overens med personens kommentar så kan der rettes, gør det ikke, så skal man selvfølgelig beholde det.
kritik er ikke sandhed, men middel til overvejelse.
(hvor lyder jeg bare arrogant og klog, men håber du er med på hvad jeg mener)
Bjarke, jeg forstår intet af det du siger din arrogante nar.
Nej, jeg er helt med :) I dette tilfælde tror jeg også at jeg havde så mange kritikere på teksten at det var en klassisk eksempel på for mange kokke, og det forvirrer mere end det gavner.
Skide godt, Morten, tillykke — og held og lykke.
Mit eget skriveprojekt går i øjeblikket fremad med museskridt, hvilket dog er bedre end slet ikke.