Jeg går mod vennernes anbefalinger

Jeg har sendt en ny synopsis til Gyldendal i går. Det er nu tredje version min roman med arbejdstitlen Lydspor jeg leverer til Gyldendal. Den første version var om en seriemorder. Den anden version var om en bortført politiker. Denne tredje version handler om hovedpersonens familie. Den er mere persondrevet og trykkende i stemning og mindre “mainstream og plotdrevet”.

Jeg har skrevet mange skitser til historier efterhånden, og får altid venner eller familie til at give kritik. Det er første gang at jeg er gået mod stort set alle anbefalinger og bevaret en synopsis som langt de fleste ikke syntes var en forbedring i forhold til de tidligere versioner. Men nu er det sådan at jeg er forfatteren! Ha! Og desuden kunne Gyldendal ikke lide de gamle versioner. Men det føles nu underligt at gå mod anbefalinger fra venner hvis dømmekraft jeg har stor tiltro til.