Jeg er i tænkeboks

Jeg ruger over ideer til historier. Både nye og alle dem jeg har i hovedet i forvejen. Jeg er rastløs efter at have sendt en synopsis over min roman til Gyldendal. Jeg talte med redaktøren forleden da der er gået to uger siden jeg sendte synopsen. Han har ligget syg en uge og har ikke læst den endnu. Han lovede at læse den og sende mig en mail. Men jeg ringer nok til ham om en uge; det er endnu ikke sket at Gyldendal har kontaktet mig. Jeg har altid været den opsøgende. Jeg er nok for utålmodig, men tiden går, og lige nu har jeg faktisk tid til at skrive, men intet projekt. Hvis ikke Gyldendal synes om den nye retning jeg tager romanen i, så er der ingen grund til begynde skriveprocessen.

Tankerne kredser om at renskrive en del af mine gamle noveller og sælge dem billigt som korte e-bøger. Det er efterhånden en del danske e-bogslæsere, og de kunne vel godt bruge en underholdende novelle til 10-15 kr. vil jeg tro. Hvis det ikke er for besværligt og dyrt at sætte et system op til at håndtere det … mere om det senere.