Jeg vil gøre dig bevæget

Det er gået op for mig at jeg altid har samme mål når jeg går i gang med et skriveprojekt. Uanset om det er en novelle, et computerspil, et manuskript eller en roman: Jeg vil gøre publikum bevægede.

Mine ideer til større projekter starter ofte med en scene der har rørt mig. Jeg er glad for at lysten til den mission ser ud til at komme dybt indefra siden den altid er tilstede. Jeg tror at jeg for andre ønsker at genskabe den følelse jeg selv har når gode historier kulminerer. Det gør de når historien spejler mit liv på en facon som rammer i brystet.

Hvorfor er det så fantastisk at blive bevæget? Det ændrer noget i os. De to mest brugte synonymer for den følelse er netop rørt og bevæget. Eller på engelsk moved eller touched. Jeg tror det flytter noget i os. Og det er hele formålet med at fortælle historier.

Hvis du vil hjælpe mig med min mission kan du overveje at synes om mit forfatterfirmas side på Facebook. Tak fordi du læste med selvom du nok ikke ligefrem blev rørt.