Jeg stødte på en anden dansk side der handler om at skrive, nemlig blivforfatter.com.

Siden har lovligt mange reklamer, men indholdet virker reelt og brugbart. For eksempel dette glimrende indlæg med overskriften: Hvorfor vil du være forfatter?

Siden er blevet tilføjet linksamlingen her på bloggen. Kender du andre blogs om at skrive, så kom endelig med et link.

Jeg ringede til min kontakt hos Gyldendal i går for at høre om han havde læst min synopsis. Det havde han. Intet i hans toneleje afslørede om han brød sig om historien eller ej, men han kunne oplyse mig om at han ville tale med sine kollegaer om den i næste uge og træffe en beslutning.

“Og så ser vi om det er noget vi er interesserede i at hugge til på,” som han udtrykte det.

Om under fjorten dage ved jeg altså sandsynligvis om Gyldendal er interesserede i min romanide eller ej. Spændende? Naaah!

Bloggen kører midlertidigt på WordPress standardtemaet. Jeg har gennemført en nødvendig opdatering af WordPress og har samtidig i sinde at give bloggen en tiltrængt ansigtsløftning. Dette er under forberedelse. Jeg har forsømt teknikken under motorhjelmen her på siden alt for længe.

Mens jeg designer må du altså leve med et kedeligt, men rent, standardtema. Skulle det have interesse kan du eventuelt gå lidt på opdagelse i kategorierne i menuen til højre. Søgning og kategorier har ikke virket herinde i langt tid.

Vi ses på den anden side, med nyt design.

30 sekunder efter forsalget startede havde jeg mine billetter til Indiana Jones 4. Midt i salen i Imperial. D. 21. maj kl. 23:59.

Hvis det skulle være forbigået dig, så var Indiana Jones min barndomshelt. Jeg havde ikke rigtig andre idoler, men forgudede Indy og havde i flere år hat og hjemmelavet pisk hængende på væggen – og en hel hylde i min reol dedikeret til Indy-ting. Den hylde var ikke ulig et alter i udseende. Mit største ønske i mange år var en flodhestepisk som den Indy har. Som dreng forsøgte jeg flere gange at skaffe en, og fandt ud af at de solgte dem i en butik der hed “Det sorte univers”. Jeg forstod ikke helt hvad det var for en butik, og hvorfor folk blev så stille når jeg nævnte den, men under alle omstændigheder kostede pisken flere tusind kroner, og var uden for min rækkevidde. Jeg øvede mig med den hjemmelavede pisk i haven, og stak grene i jorden som jeg kunne kaste pisken om og trække til mig. Jeg blev helt dygtig til det til sidst.

Så det er ikke så meget selve filmen der får mig til at trippe af forventningens glæde disse dage. (Okay uger. Jaja, måneder så. Godt! Godt! År!) For mig er det primært gensynet med barndomshelten der er den store oplevelse. Handlingen er i virkeligheden sekundær – hvilket er en forfærdelig udtalelse for en wannabe forfatter. Sidst jeg trådte ud af biografen fra en Indyfilm var i 1989 sammen med min gode skolekammerat Søren. Vi håbede på en Indy 4 allerede dengang. Alt stod på Indy i tiden efter. Vores formningslærer har uden tvivl været på vanviddets rand med alle de lerfigurer, linoleumstryk, filmplakater og så videre vi producerede over handlingen i de tre Indyfilm.

På et tidspunkt havde jeg set Temple of Doom så mange gange (det var den eneste Indy-film jeg havde på video i starten) at jeg kunne den udenad. Jeg kendte filmen så godt, at da jeg en dag ringede til min gode ven Rasmus, som tilfældigvis havde Temple of Doom kørende i baggrunden, kunne jeg ud fra lyden alene fortælle ham nøjagtig hvad der var på skærmen, hvad den næste replik ville være og cirka hvor mange minutter han var inde i filmen. Den dag i dag kan jeg ud fra filmmusikken stadig genkalde handling, lydeffekter og replikker.

Jeg optog slagsmål fra Indyfilmene på kassettebånd og koreograferende mine egne slagsmål der passede til lydende sammen med min klassekammerat. Vi viste dem for vores forældre som sikkert frygtede at vi ville vokse op og blive til bøller.

Så det er mere end bare almindelig begejstring når jeg siger at jeg glæder mig til Indiana Jones 4. Og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at undskylde min opførsel over for venner og familie, for jeg har været ulidelig at være i nærheden af de sidste par måneder. Bare et eneste ord om Indy og jeg taler i timevis. Der findes ingen i min omgangskreds som ikke har været tvangsindlagt til at se trailere, tv-spots og så videre. Jeg beklager, det går nok over når jeg har set Indy 4 nogle gange.

Jeg skal tage en dyb indånding og ikke lade mig gå på af at det går langsomt med skrivearbejdet her i starten af min nye roman. Da det er tredie gang, jeg kaster mig over at skrive en roman, kan jeg nu begynde at ane mønstre i min arbejdsform. Som for eksempel at det tager et stykke tid før jeg kommer så godt i gang at jeg kan holde mit mål på 2000 ord om dagen.

Det har også noget at gøre med hvor godt jeg kender mine personer. Jo længere tid man bruger med et menneske, jo bedre lærer man hinanden at kende – det er ikke anderledes med fiktive personer. Så jeg skruer op for tålmodigheden, og forsøger ikke at gå i panik over at jeg på fem dage kun har skrevet 1.700 ord, for jeg ved efterhånden at ordene nok skal komme. Rosa mindede mig om at det tog 14 dage sidst, før jeg var oppe og producere 2000 ord om dagen.

I dag starter dette års NaNoWriMo. Skriv en roman på minimum 50.000 ord på en måned. Har du en roman i maven, så er det ikke for sent at melde sig til.

Jeg læser i øjeblikket korrektur på en roman som en god ven har skrevet. I hans tekst har alt lige fra kropsdele til møbler fået “hans”, “sin” eller “sit” foran. Jeg har illustreret det i eksemplet her:

1. Han støttede sin albue på bordet, og så på sit ur. Hans hoved gjorde stadig ondt efter hans sammenstød med loftsbjælken.

Hvordan set det ud hvis jeg fjerner “hans”, “sin” og “sit”? Jeg vover pelsen.

2. Han støttede albuen på bordet, og så på uret. Hovedet gjorde stadig ondt efter sammenstødet med loftsbjælken.

Når du læser eksemplerne falder det dig muligvis ind at nummer et ved første øjekast kan være okay. Vi forstår i det mindste hvad forfatteren prøver at sige, men sammenlignet med nummer to er den aldeles forfærdelig. Forskellen? Der er ingen overflødig information i nummer to.

Er du en af de uheldige (som jeg selv er) der laver denne type fejl, så søg efter dem og fjern dem. Du kan med forholdsvis lidt arbejde forbedre dine tekster væsentligt. Jeg har gennemgået de rettelser jeg foretog i eksemplerne her:

Jeg fjernede “sin” foran albue. Det er unødvendig information. Selvfølgelig er det ikke en anden persons albue han støtter på bordet.

Jeg fjernede også “sit” foran ur. Man kan argumentere for at “sit ur” hentyder til et armbåndsur ejet af hovedpersonen, og “uret” kan betyde et armbåndsur såvel som et ur på væggen. Men er det vigtigt? Det essentielle er vel at han ser på et ur. Hvis det er vigtigt hvilken type ur det drejer sig om kan du let skrive det ind.

Jeg fjernede “hans” foran hoved. Naturligvis er det hans hoved der gjorde ondt. Det ligger implicit da vi startede afsnittet med at skrive “han”. Han kan jo ikke mærke at der gør ondt i en anden persons hoved.

Til sidst fjernede jeg “hans” foran sammenstød. Det er også implicit at det er ham der stødte hovedet – det er jo for pokker ham vi skriver om, og ikke hans bord, hans hoved, hans albue eller hans armbåndsur.

Vi er i et paradis. Midt Abel Tasman nationalpark. Vejret er intet midre end fantastisk. Sol og klart. Vi skal bo her et par dage og stedet er et luksus, selvforsynende hotel med en enorm strand. Dt er kke badevejr, men stadig solskin og varmt.

Restauranten har borde at massive planker og kongestole med store rygge. Pejs er her naturligvis. Vi har endda taget et kik i den enorme have hvor det meste af den mad vi skal fylde os med kommer fra.

Nu vil jeg slutte, dette er et tastatur uden danske vokaler, og jeg har 30 sekunder tilbage af min internettid. Ingen tid til korrektur.

Den kolde vinter i Auckland eksisterer ikke selvom mange folk hernede siger at de har en kold vinter. Den eneste grund til at folk fryser er fordi de ignorerer vinteren. Lige nu er det vel omkring 7 grader hernede, og alligevel render folk rundt i shorts og t-shirt. Der er ingen isolering og ingen varme i husene. De ignorerer den og tror at den ikke eksisterer. Mind over matter: her er ikke koldt her er ikke koldt her er ikke koldt. Og det er her heller ikke hvis man har en tyk sweater med til aftenerne – men det har de ikke.

Det er faktisk vinter i New Zealand. Den startede 1. juni. Vi er i hvad der svarer til december i Danmark og i dag har Rosa og jeg spist is og siddet en halv time og nydt solen ved havnen. 20 grader i solen var det.

En anden ting der heller ikke er, er danske vokaler i denne tekst. Jeg er uden internet hjemme lige nu hvilket er gunden til den stille tid herinde og de manglende danske vokaler. Men vi har en telefonlinje hvor vi bor nu, derfor er en ADSL linje ikke alt for langt ude i fremtiden. Jeg der frem til den.

Hvorfor? Fordi min internetudbyder mener at en forbindelse der disconnecter hvert 2. sekund er helt okay. Jeg har forsøgt at maile med mine kollegaer i 2 timer – uden held. Nu er klokken 23:45 hernede og jeg er gået på internetcafe for at få kommunikationen overstået og få ro i sjælen.

Kommer du nogensinde til New Zeland så hold dig langt væk fra Ezy Networks! Nu skal jeg til at kæmpe med at få en ADSL linje. Det betyder at vi skal have installeret en telefonlinje først. Hvor lange udsigter det har ved jeg ikke endnu, jeg ved bare at jeg kommer til at gæste Netcafeen her en del i den nærmeste fremtid.

Jeg er meget overrasket over hvor langt bagud NZ er når det kommer til bredbånd. Det er svært at få det og det er dyrt. 190 kr. for en 256 kb. med 1 GB download om måneden. Men det går nok… det er jo lige så vigtigt som mad. :)