Du kunne gøre det der var værre end at tage et kik på Rob Gonzales illusionsmalerier.

Billedet er taget på Nørrebro i København.

Jeg tog egentlig ind for at købe en flash, men kom hjem både med flashen og et par stemningsbilleder fra Nørrebro dagen derpå efter Ungdomshuset blev ryddet.

Det er tid til at gøre regnskab. Hvad er der sket med mig de ti måneder jeg tilbragte i New Zealand?

Udover at have vundet flere venner rundt omkring i verden har min indstilling til at se mine venner i det hele taget forandret sig. Jeg har mere lyst til at se mennesker. Det skyldes sandsynligvis at jeg har savnet dem mens jeg har været væk, men det skyldes også at jeg har boet sammen med andre mennesker konstant i ti måneder. Det skyldes nok også at hvis det ikke var for instant messengers ville jeg være komplet isoleret fra andre mennesker i min arbejdsdag som forfatter.

At bo konstant med mennesker omkring sig har været irriterende til tider, og jeg har glædet mig til at komme hjem, men det er også det jeg savner mest. Der foregik altid noget i huset i New Zealand. Der var altid noget man kunne lave i weekenden, en improviseret skovtur, fodbold i parken, stranden, biografen eller bare et par øl på den nærmeste pub.

De venner vi fik dernede var mest andre rejsende. Det betød at der ikke var familiefester og andet i vejen for improviserede begivenheder. Således kunne jeg ringe til fem mennesker fredag eftermiddag klokken fire og spørge om vi skulle mødes i Viadukten til en øl om en time. Alle ville dukke op og blive til aftensmad og resten af aftenen.

Mine nye venner, Lina den tilfældige, Johnny den søde, Louisa den flagrende, Moe den leende, Posy den smarte, Jamie den åbne, Jared den forvirrede, Anne den gode og Seamus den betænksomme, Alan den ærlige og Stephen den i starten reserverede… de er alle så forskellige, så anderledes fra de venner jeg har i Danmark, og så anderledes hver især, at jeg har spejlet mig i dem og opdaget refleksioner af mig selv som jeg ikke har set før. De har med andre ord fået mig til at ønske at blive et bedre menneske.

Hermed en foreløbig konklusion af min rejse til New Zealand. De billeder jeg vil dele er online, og mange af historierne fortalt. Jeg har ikke lyst til at sige at det er slut, så jeg vil ikke sige at dette er sidste indlæg om New Zealand, for der dukker sikkert noget op igen på et tidspunkt, men indtil videre… that’s all folks.

Her er to billeder jeg tog i det travleste kryds i Tokyo. Se på det øverste billede og så på det nederste. Ingen mennesker. Masser af mennesker. Ingen mennesker. Masser af mennesker. Underholdningen resten af dagen er hjemme.

Rød lys:

Grønt lys:

Måske et af de smukkeste landskabsbilleder det nogensinde er lykkes mig at tage.

Taget ved Damhussøen i lørdags. Det er et ud af de to billeder der indtil videre er placeret i min Flickr-mappe med landskaber.

Solen er ved at gå ned bag bygningerne, og Rosa og jeg lader os bære i vrimlen af mennesker. Jeg stopper dog lige op et par gange, blandt andet ved denne forgrening af vejene og får fumlet kameraet frem.

Vi besøgte et tempel i Japan. Japanerne skriver ind i mellem deres bønner ned på papir og binder dem derefter fast på et stativ placeret i templet. En fin måde at visualisere det på, og her er et billede af det.

Jeg har taget billedet i en park i Tokyo på en smuk efterårsdag.

Jeg elsker sushi, og det gjorde denne krage fra Japan også. Og hermed lyder så startskuddet til den sidste samling billeder fra vores New Zealandtur. På vejen til Danmark slog vi et smut omkring Japan.