Til Fotomarathon har du 12 timer til at tage 12 fotos, og du får mailet fire emner hver fjerde time.

Jeg deltog for første gang i år og havnede på top 20 ud af 229 deltagere. Min placering spænder fra 11. pladsen til og med 20. pladsen da man har valgt ikke at give 11.-20. pladsen speficikke placeringer. Jeg vælger selvbedraget og regner med at jeg havnede på plads 11. Jeg har oven i købet vundet en premie. Ikke nogen stor præmier, (200 kr) men at komme i top 20 på min første deltagelse er jeg tilfreds med.

Du kan se vinderbillederne her og mine fotos her.

Jeg er glad for placeringen, og det lille selvtillidsløft kommer på et rart tidspunkt, da jeg fornylig startede Gekko Foto.

Et foto siger mere end tusind ord – påstås det. Det ordsprog bringer mig i en forfærdelig knibe på grund af et nyt tiltag i mit liv.

Som du måske ved arbejder jeg på at blive forfatter. Jeg har nu også startet mit eget firma som fotograf. Derfor volder ordsproget mig problemer. Hvis et billede virkelig siger mere end tusind ord, så gør fotograf-Morten hurtigt forfatter-Morten arbejdsløs.

Firmaet har jeg kaldt Gekko Foto fordi jeg fik en forkærlighed for gekkoer i Thailand. De æder myg! Det er da praktisk. Desuden kan de sidde på vægge og lofter; en egenskab jeg godt kunne bruge som fotograf.

Det her er naturligvis ren reklame. Derfor:

Skal du bruge en fotograf? Måske vil du gerne have en fotograf til oldemors 94 års dag, eller nogle anderledes portrætbilleder af dig selv? Måske skal I bruge nogle fotos til websiden i firmaet, eller til et produktkatalog … kontakt mig endelig. Ring eller skriv, send en brevdue (eller en ugle i disse tider). Under alle omstændigheder så se dig om på GekkoFoto.dk.

Jeg tog dette foto forleden aften. Det er et såkaldt HDR foto, lavet ved at kombinere flere forskellige – i dette tilfælde fem – fotos med forskellig eksponering. Nyd det.

Dette er historien om en butik der lod mig ødelægge deres produkter. Derefter sendte de mig flere produkter uden at opkræve penge. De betalte returportoen for de produkter jeg ødelagde og som ikke virkede – og til slut overførte de 100 kr. til min bankkonto. Så hør efter alle I griske kundehadere derude – det her kan I lære noget af! Læs resten »

I tirsdags var jeg fotograf til en konference, og jeg var på fra klokken 10 til 20.

Jeg forsøgte ikke at trænge mig på, og det synes jeg lykkedes. Jeg fotograferede ikke folk op i ansigtet mens de spiste, og jeg blitzede ikke talere og andre direkte ind i øjnene, men drejede flashen til siden eller op i loftet.

Jeg tog nok flere billeder end en fotograf med årevis af erfaring, og blitzede bestemt en hel del mere. Jeg forsøgte at begrænse blitzeriet, men lysforholdene i den store sal var i bedste fald katastrofale for en fotograf. Jeg tog 306 billeder og udvalgte 36 der var gode. Ud af de 36 er der nok 5-8 stykker som er lige i øjet. Det er præcis som jeg forventede.

Desværre gik mit flash batteri i stykker – jeg har stadig ikke fundet ud af hvorfor. Batteriet holdt pludselig op med at virke – naturligvis i det øjeblik at ministeren ankom og prisoverrækkelsen var få minutter væk. Så jeg skiftede til dødelige AA batterier som gør flashen langsommere til at lade op. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvorfor batteriet svigtede, og det virker stadig ikke i dag. Måske fulgte det bare Murphys lov. Så det må tilbage til sælgeren. Det er ikke mere end halvanden uge gammelt.

Den konference jeg fotograferede til var i øvrigt virkelig interessant. Det handlede om vindenergi, og jeg ville ønske at jeg havde haft mere overskud og tid til at lytte til foredragene. Hvis du er nysgerrig kan du læse om den her, og også her.

I morgen skal jeg på mit første store professionelle fotojob. Fra klokken 10-20. Hvad tager jeg med i tasken til sådan en hel dags fotografering? (Klik på fotoet for Flickr notes)

- Olympus E-500 kamerahus
- 14-45 mm. 1:3,5-5.6 Four Thirds Zuiko objektiv
- 40-150 mm. Four Thirds Zuiko objektiv
- 2 stk. 2GB CompactFlash kort
- FL-36 speedlight flash
- Pol filter hvis jeg skal fotografere stedet udefra
- Antistatisk klud til at rense objektiver
- Kompakt stativ
- Ekstra batteri til E-500
- Ekstra batterier til Flash
- Laptop til at overføre billeder til i løbet af dagen
- Kortlæser så jeg ikke behøver kameraet til at overføre billeder
- Backup kamera (IXUS V2) hvis mit andet skulle eksplodere

Alt undtagen stativet, samlet i min Crumpler fototaske som jeg elsker højt.

I’m ready to rock n’ roll! Kom bare an alle I kendisser – okay, der kommer kun to, energiministeren og John Donaldson, men de kan også bare komme an! Jeg skyder dem begge – med kameraet altså.

Som den opmærksomme har bemærket forsøger jeg at skjule min nervøsitet bag hardware – den bedste måde. Vi skrives ved i overmorgen når jeg er tilbage.

Jeg har fået mit første fotojob. D. 20. marts skal jeg tage billeder til en begivenhed hvor en minister og en anden kendis er til stede. Jeg skal fotografere foredragsholdere, workshops og de afslappede samtaler i pauserne. Alt foregår indendørs, så lysmangel er min største bekymring. I dag sætter jeg ud for at investere i en god blitz og et ekstra batteri.

Gode råd fra jer (jeg kender i hvert fald én) gode fotografer der læser med er meget velkomne.

Jeg vil lave en fotoserie med de grimmeste og mest irriterende ting i København. De ting alle hader. Jeg vil så forsøge at fotografere dem så de fremstår smukke.

Men hvad synes I egentlig er det grimmeste og mest irriterende i København? Indtil videre har jeg selv ting som:

- Lasede byduer
- Sort sne/sjap
- Parkeringsautomater
- Offentlige toiletter

Hjælp mig, grib chancen for at få luft; der er længe imellem at jeg direkte opfordrer til brok.

Her i New Zealand er det ulovligt for skolelærerne at have fysisk kontakt med børnene. Det gælder også at trøste dem, klappe dem på hovedet eller holde dem i hånden.

Min ven Alan er skolelærer hernede. Forleden ville han tage et billede af børnene i sin klasse til en skolehjemmeside, men turde ikke. Han fandt senere ud af at det ville kræve skriftlig godkendelse fra alle forældrene.

I Australien taler de ligefrem om at gøre det ulovligt at fotografere børn under et skoleteaterstykke eller til sportsbegivenheder – det gælder også børnenes egne forældre. Argumentet er at fotografierne kan lægges på nettet af skumle personer uden forældrenes accept. Her i New Zealand var der et gymnastikstævne for børn for noget tid siden. Der var totalt forbud mod at fotografere på grund af frygt for pædofile.

Jeg kan godt se ideen, men nej. Det kan ikke være rigtigt at lade frygten for kriminelle styre sit liv i sådan en grad at forældre ikke længere kan fotografere deres egne unger i skoleopsætningen af Folk og Røvere i Kardemommeby, uden at folk ser skævt til dem.

Jeg havde nær fået tæv i weekenden. Vi var på et stort marked. Frugt, grøntsager, mad, tøj selv musikinstrumenter og mobiltelefoner solgte de.

Jeg fik taget et par gode billeder. (De kommer online om nogle dage). Men lige pludselig blev jeg stoppet af en stor fyr. Han lignede en rocker. Kæmpe overarme, langt skæg og tatoveringer. Den eneste forskel var at han var iført en rød security vest.

“You can’t take pictures. Some people may not like it. You have to get a permission.” Sagde han. Læs resten »