Desuden starter jeg et andet spilprojekt med Space Time Foam til næste år som jeg glæder mig meget til. Jeg har også fornøjelsen af at kigge over skulderen, som historiekonsulent er det vel, på Thomas Brigsted som har spurgt om han må omskrive et teaterstykke jeg skrev for 3 år siden og ikke har haft tid til at gøre noget ved siden. Det er interessant at se sin historie i hænderne på en anden forfatter og faktisk bliver det mere og mere hans historie og mindre min – han gør det fantastisk.

Der ud over har jeg jo også en roman i gang og to store historier i støbeskeen når der engang bliver tid. Alt i alt er jeg begejstret for min nye karierre som forfatter og glæder mig til at få endnu flere projekter under vingerne i Level12.

The Organism on Maneo by Morten Brunbjerg
Here we have humanities first contact with an alien organism, not by landing on other planets or little grey men visiting earth but by the discovery of a capsule containing a hibernating creature that could have been sleeping for thousands of years. For such a short tale, this story has an incredible power about it, a sense of wonder that the classic science fiction stories were so good at evoking, along with an idea that was used in the recent award winning novel The Dervish House.

Novellen er efterhånden gammel og skrevet år før den roman han nævner til sidst som jeg desværre ikke har læst.

Jeg – dermed mit firma Level12 – er blevet kontraktansat.I starten for 2 måneder, hos firmaet Press Play. Jobbet er 2 dage om ugen som forfatter på et specifikt projekt. Ansættelsen bliver måske forlænget til december. Desuden starter jeg et nyt projekt som forfatter hos et andet spilfirma til efteråret.

Det vil være synd at sige at pengene vælter ind, men lige nu kan jeg akkurat holde snuden over vandet hvis jeg ikke laver nogle investeringer. Men så vidt jeg lige kan regne ud har jeg allerede tjent mere som spilforfatter end mange mine forfattervenner som har fået romaner udgivede.

Spilfirmaerne er nogle hemmelighedskræmmere, hvis man kan sige sådan, og derfor kan jeg desværre ikke afsløre hvad jeg skriver på endnu, men så snart jeg kan, gør jeg det naturligvis.

Ansøgningen til støttepenge for projektet skal sendes af sted i denne uge, fredag faktisk, og nu skal de sidste smårettelser til manuskriptet på plads. Som altid i denne branche – ikke en klink up front. Bliver projektet realiseret får jeg penge, men ellers ikke.

Lortebranche. Bare jeg ikke elskede at skrive så forbandet meget.

Jeg skrev et manuskript til en tegnefilm sidste år. Filmen hedder Poco a poco og handler om en fantasifuld dreng der spiller harpe. Det ser desværre ikke ud til at der er nogle producere der har bidt på. Instruktøren har nu givet manuskriptet videre til en anden producer som er musikinteresseret. Som al anden skrivekunst er det eneste tilbage for mig at gøre også bare at vente.

Romanen er ikke beregnet på udgivelse men mest for min egen skyld. Jeg ville se, om jeg havde evnerne og tålmodigheden til at skrive en roman. Selvom det har knebet med evnerne hele vejen og tålmodigheden til sidst, er jeg alligevel en smule stolt over at have gennemført det, trods jeg måtte nøjes med en retskrivningsordbog fra 1955. Jeg må se at få købt en ny.

Jeg vil godt sige tak til Mette for at have læst korrektur, og givet mig underholdene kommentarer, selvom hun måtte sende dem til mig fra Frankrig.

Det har kun taget mig tre måneder at skrive romanen, fra ide og hertil. Det bærer den også meget præg af, idet den er meget kort af en roman at være. Og den kunne sagtens gennemarbejdes bedre end den er blevet. Research har jeg f.eks. ikke lavet ret meget af, og sætningsopbygningen kunne sagtens være bedre. Jeg mangler dog lige at finpudse de sidste detaljer, og læse korrektur på de sidste kapitler. Men det er ikke sidste gang jeg forsøger, og næste gang bliver det gennemarbejdet ordentligt.

Morten Brunbjerg 11-10-1995

Her i starten skal jeg levere en synopsis over historien som kan bruges til at sælge ideen. En illustrator er allerede i gang med at male forskellige scener fra historien til inspiration for mig og andre. Skulle spillet så rent faktisk blive til noget har vi endnu ikke aftalt min fremtidige involvering i projektet – om nogen.

Det er årsagen til at jeg ikke har skrevet meget på min roman på det sidste, og at der har været så stille på bloggen.

Men lige nu er jeg bare begejstret for at have en skriveopgave der er spændende, udfordrende og sjov. Den har alt jeg forbinder med at være forfatter.

Du kan klikke på omslaget for at læse bagsideteksten. Bogen er på 242 sider og kommer til at koste 199 kr. på Science Fiction Cirklens website.

Jeg har ikke lov til at offentliggøre novellen, men jeg kan da give en smagsprøve.

“We know that it is a cell-based organism; that it breathes oxygen; that it’s alive and in a coma after having been hibernating in the capsule for a very long time. Thousands of years, probably.”

“Is it male or female?”

“It has no sexual organs, as far as we can see.”

“Should we be afraid of it?”

“Definitely not. This is the first time that humans encounter a creature from another system. It’s nothing to be afraid of – it’s a great moment! Naturally we have made sure that it can’t escape from the cage. If the organism is based on the same ground rules as ours, it could possibly be carrying bacteria or virus that we don’t have antibodies against. This is why we keep it in quarantine for the time being and take precautions, but everybody should sleep safely.”

“If it escapes, does that mean we’ll have an epidemic?”

“In theory, yes, but we’d probably be able to construct a vaccine quickly from its antibodies. I know that it would make a great story, but I’ll like to stress that everybody should sleep safely. We have the situation under control.”

Du ved lige så godt som mig, at når folk siger den slags i science fiction, så sker der ting og sager.

Min producer vil gerne vente med en ansøgning til starten af næste år når der åbnes op igen for at søge hos talentpuljen o.a. på filminstituttet. Det er på grund af travlhed med to andre projekter som hun søger nu her som må gives førsteprioritet fordi de allerede har fået udviklingsstøtte. Men vi må ikke miste modet. Jeg tror projektet har stor potentiale til at modtage støtte.

PS. Havde ellers lige aftalt med en skuespillerinde Vigga Bro om at lægge stemme til bedstemoderen, og filmkomponisten var helt klar til at lave musik til testen i denne uge da projektet er lige hans boldgade.

Det er naturligvis ærgerligt, men sådan er den kreative branche. Lige nu kan jeg altså lægge manuskriptet i skuffen og koncentrere mig om romanen og min skrivegruppe igen. Men alt tyder på at skuffen skal åbnes igen til næste år.