Jeg er færdig med at kommentere alle billederne fra vores tur til Tjekkiet. Jeg vil i den forbindelse gerne gøre reklame for billeder som dette; det er faktisk ret svært at mistolke piktogrammer. Klik på billedet.

Hotel engelsk, oprindeligt uploaded af Morten Brunbjerg.

Jeg nåede lige at uploade alle billederne fra vores tur til Tjekkiet inden vi tog afsted på ferie. Her et skilt fra hotellet… Desværre nåede jeg ikke at navngive og kommentere alle billederne – det bliver når jeg er kommet tilbage fra ferie.

Det første indtryk på vores rejse til Tjekkiet kom, da vi sad mageligt i flyet. Inden jeg fortæller præcis hvad det første indtryk var, så læs lige den forrige sætning en gang til; hvad er galt, hvilket ord hører ikke hjemme? Rigtigt – “mageligt” hører ikke hjemme! Det er på ingen måde muligt for et ord som “mageligt” at tiltuske sig adgang i en sætning hvor ordet “fly” også indgår. Ordet fly har nogle temmelig bidske udsmidere, der holder øje med ord som: Benplads, mageligt, behageligt, tilpas, afslappet, dejligt, velsmagende osv. og støder udsmiderne på dem, bliver de punkteret, tævet til blods med en synonymordbog og kastet i rendestenen. Men hvordan kan det så hænge sammen, at ordet mageligt alligevel optræder i min første sætning? Det er fordi vi sad ved nødudgangen! Det betyder at jeg for første gang på en flyvetur oplevede, at der var plads til mine ben! (Jeg havde sat pris på, hvis det var sket under min flyvetur til Chile sidste sommer, og ikke på en 1½ times tur til Tjekkiet, men det er da en start.) Jeg kunne klare ansvaret om at løfte en 20 kg. tung dør af og smide den i havet hvis det skulle komme så vidt, det er et ringe offer for en magelig siddeplads. Okay, ordet “magelig” er alligevel stærkt overdrevet, og den eneste grund til, at jeg fik det presset ind, er fordi jeg bestak udsmiderne; “acceptabel” havde været mere passende.

Mens de sidste passagerer gik ombord, så jeg midt i al min overstadighed over benpladsen, ud af vinduet. Udenfor var bl.a. vejret, Kastrup Lufthavn og en flyvinge. Pludselig dukkede en besynderligt udseende stige med hjul op nedefra, og slog sig ned på vingen. En mand i blåt arbejdstøj og selvlysende grøn vest med refleksbånd (de redder nemlig liv) dukkede op, og gav sig til at sætte lange mørke tapestykker fast på vingen, som om den ikke helt kunne holde sammen selv. Det var på dette tidspunkt, at jeg valgte ikke at se ud mere, og bare nyde min uvante benplads. Næste gang jeg så ud var vi i gang med at lette, og der var han heldigvis røget af.

Vi landede i Prag og Tjekkiet var koldt. Læs resten »