Nu kan du – gratis – slå ord op i den danske ordbog på ordnet.dk. Endelig en komplet gratis online ordbog der kan bruges og er lige ved hånden når du skriver.

Desuden indeholder ordnet.dk andre søde features, som korpusDK hvor du kan søge på specifikke udtryk i det danske sprog. Desuden er der også ODS (Ordbog over det danske sprog) som dækker udtryk i sproget fra 1700 til cirka 1950.

Min favorit tegneserie, XKCD, har lavet flere handlingsdiagrammer over kendte film som Star Wars og Ringenes Herre. De er ret interessante at se. Tag et kik.

Jeg tror aldrig det ændrer sig. Jeg har altid lyst til at skrive på noget andet end det jeg projekt jeg skriver på. Det er evnen til at fastholde interessen i projektet, og færdiggøre det, der er udfordringen.

En forfatterspire med hundrede udfærdige romaner og noveller bag sig er faldet for den narkotika som et nyt projekt er. En ny start. En fornemmelse af at denne gang er det bedre end sidst. Denne roman bliver helt bestemt færdig.

Der går et par dage, måske en uge, før ideen til et nyt projekt banker på døren og spørger efter opmærksomhed. Ideer skal behandles høfligt, men håndfast. Tag imod ideen og skriv den ned, men bed den vente, for du er lige nu optaget af noget andet.

Jeg har efterhånden opdaget at lysten til at starte et nyt projekt ikke er ødelæggende for skrivearbejdet. Faktisk er det en drivkraft. Hvis jeg dvæler for længe ved samme projekt når jeg aldrig til alle de andre spændende ideer fra notesbogen.

Nogen har engang sagt at din succes måles på din evne til at færdiggøre projekter. Jeg tror på det.

Nu er jeg ikke professionel forfatter og ikke kendt, men det hænder da alligevel at jeg får spørgsmålet: “Hvor får du dine ideer fra?”

Det har jeg faktisk svar på. Jeg får dem fra musik mens jeg cykler.

Jeg hører altid musik på vej til og fra arbejde, og det er næsten altid filmmusik, for det er mest billedskabende for mig. På cyklen laver jeg billeder i hovedet som passer til musikken, kald det at dagdrømme hvis du vil. Sommetider lader jeg tankerne løbe frit, og får på den måde nye ideer til nye historier eller personer.

For det meste sætter jeg nu et dogme for dagdrømmen hvor jeg f.eks. lader drømmen handle om specifikke personer fra en historie jeg arbejder på. Er der en truende stemning i musikken, så forestiller jeg mig billeder, der passer til stemningen, og så lader jeg tingene udvikle sig som de vil. Jeg placerer f.eks. min hovedperson et truende sted og fantaserer frit til musikken uden regler. På den måde leger jeg med nye situationer hver dag. Hvis jeg synes om den nyopfundne situation, så begynder jeg at arbejde på hvordan den kan blive en del af den eksisterende historie. Jeg nyder det i den grad, og sommetider kan det tage dagevis på cyklen med det samme stykke musik på repeat hvor jeg udarbejder detaljerne.

Der er en uhyre stor tilfredsstillelse ved at gennemkøre en færdigkomponeret situatuation med mine egne personer og historier, der passer til et stykke musik. Til sidst bliver ideen skrevet ind i et ide-dokument eller en eksisterende synopsis, klar til den dag der er brug for den.

AU = FU – 10%. Skriv den formel ned, for den er god at kende som forfatter. Jeg har nævnt den før, men den har aldrig fået sit helt eget indlæg, og det fortjener den.

Så har du en roman på 80.000 ord, så skær de svageste 8.000 ord væk og du har andet udkast.

Jeg fandt et gammelt interview med James Cameron. Her har han kun to sætninger at sige om skriveprocessen. Men han rammer virkelig hovedet på sømmet – synes jeg – til at skabe historier der sælger.

The process of writing a good script is the process of creating characters that have complete lives, that have complete pasts and that everything that they do within the confines of the two hour piece is determined by everything that went before that. It’s the art of setting up those characters as quickly but as completely as possible.

Hvis folk siger til dig at dine personer er stereotyper eller ikke er troværdige, så er du måske løbet ind i et klassisk skriveproblem.

Det er fristende for forfatteren at se sin hovedperson som værende hovedpersonen. Men i virkeligheden er alle personerne hovedpersonen.

Alle er helten i deres egen historie.

Hvis du har opfundet skurken til netop at være skurken, så vil dine kritikere sandsynligvis sige til dig at der er noget galt. Skurken er ikke troværdig, eller handler irrationelt.

Løsningen er at spørge din skurk om hans/hendes motiv. Interview dine personer, og de vil afsløre deres motiver. Måske ender du ligefrem med at sympatisere med din skurk og forstå hans/hendes handlegrundlag. Det vil give en dybde og troværdighed til dine historier som er misundelsesværdig.

Hvad med en liste over 100 blogs der handler om at skrive? Okay, her er en, oven i købet opdelt i kategorier. God læselyst: Top 100 engelske skriveblogs.

Ken Follett tjener 20 millioner dollars om året. Han har blandt andet skrevet “Jordens søjler”, der har solgt over 14 millioner eksemplarer på verdensplan og er oversat til 30 sprog. Desuden lå “Jordens søjler” på New York Times’ bestsellerliste i 26 uger.

Man kan godt sige at Ken Follett er en af de store succesfulde forfattere, og som forfatterspire er det klogt at lytte hvis han har noget at sige.

Og det har han.

Ken Follett har valgt at dele ud af sine skriveerfaringer på sin webside. Han kalder det Ken Follets Masterclass.
Skrivekurset er delt op i seks korte artikler som hurtigt er læst.

Introduktion
Udvikl ideen
Research
Udkast
Første udkast gennemskrivning
Skriv romanen færdig
Find et forlag

God læselyst. Og husk – julen er ingen undskyldning for at sætte skriveriet på pause.

Glædelig jul.

Det forbedrede dialogen i mine historier øjeblikkeligt da jeg opdagede begreberne direkte dialog og indirekte dialog.

Direkte dialog er når personerne taler sammen uden omsvøb. Et spørgsmål opfølges for eksempel altid af et svar. Se dette eksempel på direkte dialog:

Direkte dialog

“Hej Janne.”
“Hej Søren.”
“Går det godt?”
“Fint nok. Hvad med dig?”
“Jo tak. Vil du med i biografen i aften?”
“Måske. Hvad er der på programmet?”
“Filmen hedder ‘Drab på Hotellet’.”
“Er den god?”
“Det tror jeg nok. Vil du med?”
“Okay.”

Dialogen er lige ud af landevejen. Janne og Søren svarer altid på tiltale, og der er ingen spænding i dialogen. Det kan godt være at det er sådan samtalen ville foregå i virkeligheden, men det er desværre uinteressant at læse. Sammenlign med dette eksempel på indirekte dialog:

Indirekte dialog

“Hej Janne.”
“Hvad vil du, Søren?”
“Går det godt?”
“Kom til sagen.”
“Du kommer til at se et mord i aften.”
“Hvad?”
“Filmen hedder ‘Drab på Hotellet’.”
“Er det en invitation?”
“Bestemt.”
“Okay.”

Der sker det samme i begge samtaler, og udfaldet er det samme, men bemærk hvor meget personlighed der skinner gennem den indirekte dialog. (Nåja, så meget vi nu kan nå at fange på ti linjer.) Der bliver stort set ikke svaret på spørgsmål i samtalen. Kun til sidst hvor Janne spørger om det er en invitation, svarer Søren direkte på hendes spørgsmål. Naturligvis er det ikke ulovligt at lade dine personer svare på spørgsmål, ofte er det nødvendigt, men hvis du lader en del spørgsmål stå ubesvarede bliver samtalen fyldt med saft og kraft.

Så snart du overvejer ideen om at den ene person ikke skal svare direkte på et spørgsmål, begynder ideerne til alternative svar at dukke op, og din dialog, dine personer – måske endda hele din handling – bliver mere original og interessant at læse.